Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Livlige debatter om Årets Pressefoto

Over 50 medlemmer har deltaget i den seneste måneds fyraftensmøder om udviklingen af Årets Pressefoto.

Nyt Årets Pressefoto

Johnny Frederiksen Nogen af de fremmødte i Den Sorte Diamant i København.

Talelisterne blev hurtigt lange og kinderne røde. Argumenter og følelser kom i spil. Der har været stort engagement i kølvandet på spørgsmålet; Er Årets Pressefoto skruet sammen på en måde, som vi ønsker det i dag?

Processen blev sat i søen for ca. halvandet år siden. PF’s bestyrelse havde modtaget en del henvendelser fra medlemmer, der på den ene side kritiserede konkurrencen for at være utidssvarende, og på den anden side også bare bød ind med idéer til at udvikle konkurrencen. Disse opfordringer besluttede bestyrelsen at ville undersøge nærmere.

Efter PF-konferencen, hvor debatten for alvor blev skudt i gang, sammenskrev en arbejdsgruppe under bestyrelsen de mange forslag til det der kunne være et radikalt bud på nogle forandringer. Dette bud ligger på PF’s hjemmeside og fungerede som oplæg til debatmøderne.

Både internt i bestyrelsen og i særdeleshed til medlemsmøderne har der været både enighed og uenighed om de mange idéer, der blev kastet på bordet i oplægget.

Især uddelingen af Årets Pressefotograf har været til debat. Skal kriterierne og rammene for denne kategori ændres? Eller skal denne pris helt afskaffes? Derudover har debatterne også kræset om balancen mellem det traditionelle pressefotografi og et evt. nybrud. Forholdet mellem form og indhold. Og i hvor høj grad skal konkurrencen i øvrigt skal afspejle medlemmernes arbejde i hverdagen? Ligeledes har der været debat om ordene vi putter på konkurrencen, kriterierne for de enkelte kategorier samt dommersammensætning og dennes betydning. Formidlingen af fotografiet efterfølgende har også været et emne. Udstillingsform, web og katalog. Stor enighed har der dog været hele vejen rundt af vigtigheden i, at vi bibeholder vores stærke brand, som troværdig platform for at formidle vigtige historier og få vores arbejde ud.

Arbejdsgruppen arbejder nu videre, og vil på grundlag af fyraftensmøderne lave et egentligt og balanceret bud på en udvikling af Årets Pressefoto. Med direkte udgangspunkt i de argumenter og idéer, der er kommet på bordet i processen.

Den samlede bestyrelse vil herefter beslutte rammerne for fremtidens Årets Pressefoto. Målet er at evt. ændringer ligger klar midt på året, og derved vil kunne blive ført ud i livet ved afviklingen af Årets Pressefoto 2018.

Læs også: Vi gentager medlemsmødet om fremtidens ÅP i april...

Kommentarer