Leve af en gulerod i fire dage

”Jeg er begyndt at føle mig syg, og jeg er alene. Derfor har jeg lige skyndt mig ud og afleveret min hund på en kennel, da jeg er nervøs for, hvad vej det går med mig. Hunden skal jo luftes tre gange om dagen.

Vi er mange, der bor alene. Det tænker folk ikke på. Vennerne har travlt, og alle dem der bor sammen i familier kan jo bakke hinanden op. Det er ikke alle enlige, der har en stor familie og et stort netværk. Jeg har heldigvis venner, der har tilbudt mig hjælp, hvis jeg bliver mere syg end jeg føler mig nu. Så er der også alt det med at folk hamstrer madvarer. Mange glemmer at tænke på, at vi enlige er nødt til at tænke lidt længere frem, og derfor køber vi lidt mere af gangen. Det burde man kunne gøre, uden at skulle føle sig flov.

Det er også pludselig gået op for mig, at mobilen er min eneste kontakt til omverdenen. Den må bare ikke gå i stykker eller tabes i toilettet – så er jeg ”lost”. Førhen da vi alle havde fastnet, var vi ikke så sårbare.

Jeg er ikke bange men hvem vil ikke være bange, hvis de lå alene i deres seng, og selv skulle tage beslutningen om de skal ringe til 112.

Det der sker nu har vi ikke prøvet siden krigen, og ikke mange danskere kan huske det. Vi er ikke så omstillingsparate og vi skal virkelig lytte til hvad sundhedsmyndighederne siger..

Jeg vil kunne leve af en gulerod i fire dage, hvis det blev nødvendigt!”

Læs andre historier her: https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/corona-og-danskerne