Konferencedeltagere: Drop titlen som Årets Pressefotograf

“Hvor mange stemmer for, at vi helt afskaffer titlen som Årets Pressefotograf?”

Joachim Adrian iført lyskæde og energi som et mindre atomkraftværk kigger ud på deltagerne, som står tæt sammen i et forsøg på at høre, hvad der bliver sagt.

En skov af hænder ryger i vejret.

“Okay, hvor mange synes, vi skal beholde den?”

Lidt færre hænder rækker op over de forsamlede.

“Det er vist fifty-fifty,” griner Joachim Adrian, selv om resultatet nu snarere ligner 60-40 til fordel for at opgive Årets Pressefotograf som en af titlerne ved ÅP.

Det er aftenens mest besøgte programpunkt, og det er improviseret efter en debat efter formandens beretning på generalforsamlingen tidligere på dagen i Nyborg Strand.

Det er svært at se, hvor mange der er til stede, men omkring et halvt hundrede stykker lytter og diskuterer ivrigt. Her skal ikke træffes beslutninger, så det er stadig langt fra sikkert, at titlen som Årets Pressefotograf kan erklæres afgået ved døden. Der er imidlertid ret stor enighed om, at kriterierne for tildelingen i dag er for snævre.

“Den er lagt an på avisfotografi, på omnibusbegrebet, hvor man skal vise alsidighed. Det betyder, at vi belønner avisfotografer, som bliver sendt på den type opgaver, men hvorfor gør vi det? Hvorfor kan Årets Pressefotograf ikke være et menneske, som viser vejen med et fantastisk projekt eller en helt ny måde at gøre tingene på,” spørger Joachim Adrian, mens mange andre stemmer i med samme opfattelse.

Gamle jyder og unge københavnere

Spørgsmål, ideer, protester og tanker flyver gennem luften, og de handler langt fra kun om Årets Pressefotograf, men om konkurrencen i det hele taget.

Der er mange kritikpunkter, blandt andet bliver juryen beskyldt for at være for gammeldags og for snæver.

“Man kunne udvide juryen med for eksempel kunstfotografer,” lyder et forslag. Et andet er at få flere fotografer fra udlandet med i panelet. Eller at lave en liste, hvor man kan foreslå jurymedlemmer, som kan noget andet.

Kategorierne er også til debat. Der er for meget, som ikke passer ind i kasserne, og for mange fotografer føler, at de ikke passer ind i konkurrencen. Derfor sender de ikke ind – eller måske boykotter de den i protest, foreslår flere deltagere.

Mads Greve, som sammen med Søren Pagter er ansvarlig for fotojournalistuddannelsen på DMJX, siger, at både “de gamle jyder og de unge københavnere” føler sig udelukket.

“Det er en konkurrence for Berlingske og Politiken. Flere grupper føler, at de ikke passer ind,” konstaterer han.

Årets projekt

Et af de konkrete forslag er at barbere de nuværende kategorier ned til nogle få og til gengæld give plads til nye, f.eks. ‘kreativ klasse’, hvor der er plads til det mere eksperimenterende. Eller en ‘årets portfolio’ og ‘årets nytilkommer’ til en lovende, ung fotograf.

Flere foreslår også en kategori til ‘årets projekt’, hvor bøger, udstillinger, hovedopgaver og andet kan komme i betragtning uden at skulle splittes ad for at passe ind i de nuværende kategorier.

Politikens fotochef, Thomas Borberg, foreslår en kategori, som allerede findes i World Press Photo: Årets langsigtede projekt. Her er der plads til at belønne projekter, som løber over mange år, dog skal fem af billederne være taget i konkurrenceåret.

For fotograf Emil Ryge er det ikke så afgørende, om kategorierne hedder det ene eller det andet, eller om de afskaffes.

“Det står faktisk i formålsparagraffen, at ÅP skal være med til at udvikle fotojournalistikken. Lige nu sker det ikke, den driver ikke fremad, den bevarer. Så hvordan får vi det bedste, vi laver, ind i konkurrencen?”

Det er efter aftenens debat stadig et åbent spørgsmål. Og det hører sammen med et andet, som blev debatteret ved årets Visa-festival i Perpignan.

Hvad er fotojournalistik i det hele taget? Og hvor skal den bevæge sig hen?