Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Kameratyve på spil i Københavnsområdet

En kedelig tendens har udviklet sig i hovedstaden, i løbet af de sidste måneder har fem pressefotografer haft indbrud i deres biler.

Politibil

Johnny Frederiksen

Torsdag aften var pressefotografen Bax Lindhardt, en tur i Tivoli med sin datter. Han parkerer ved Glyptoteket imellem 16:00 og 22:00. Bagefter kører de hjem og parkerer. ”Jeg åbnede bagagerummet for at tage mit udstyr med ind, men til min store forbavselse var min taske med udstyr væk” siger Bax Lindhardt og tilføjer ”bagefter kunne jeg ikke lukke bagklappen igen, så det var tydeligt at bagagerummet var brudt op”.

Men Bax Lindhardt er ikke den eneste fotograf der har været uheldig i de sidste måneder, fire andre medlemmer af Pressefotografforbundet har haft lignende oplevelser. En fotograf havde indbrud i bilen efter en fotoopgave i Mjølnerparken.

Systematisk indbrud hos fotografer er set før, i 2013 var det Nordjylland der var hårdt ramt, og i december 2015 blev to mand anholdt i Sydøstjylland, i bilen fandt politiet en liste med navnene på 14-15 fotografer.

Læs Fagbladet Journalistens artikel: Indbrudstyve anholdt med navneliste på fotografer her…

Bax Lindhardt er sikker på at tyvene har fuldt efter ham, for de er målrettet gået efter fotoudstyret i baggagerummet ”tænk at jeg holder på den gade der hedder Ved Glyptoteket, lige ved siden af politigården, der tænker man ikke at sådan noget vil ske” siger han.

Det er klogt at gennemgå dit udstyr, for at sikre dig at listen hos forsikringsselskabet er opdateret, hvis du har en PF-forsikring igennem Europæiske Rejseforsikring, så skal du være sikker på at du har krydset af ved det der hedder bildækning. Forsikringsselskaberne anbefaler at udstyret er aflåst i et separat bagagerum, hvor man ikke kan se ind.

Er du en af de uheldige fotografer der har været udsat for indbrud, så er du velkommen til at sende en liste med de stjålne effekter og serienummer til webmaster@pressefotografforbundet.dk så laver vi en artikel på hjemmesiden, så folk kan tjekke om de er ved at købe varmt udstyr.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

David

fre, 02/02/2018 - 22:39

Bruge i alle Europæiske Rejseforsikring ?

Hej David, Pressefotografforbundet har en gruppeaftale med Europæiske Rejseforsikring, der er også mange Pressefotografer der bruger Top Danmark, men der er ikke nogen af dem der er billige længere pga. de mange tyverier gennem de sidste mange år.

De bedste hilsner fra

Johnny

Bent Nielsen

lør, 02/03/2018 - 23:17

Skal man le eller græde?
Der er skrevet mange bekymrede indlæg om hvorledes medier helt hjernedødt illustrerer artikler om indbrud og vold med ligegyldige stock-fotos af politibiler med blinkende blå lygter.
På PF’s forside er der så omtale af indbrud, illustreret med… en politibil med blinkende blå lygter, og ikke nok med det, endda en af de helt moderne af slagsen, en selvkørende bil, åbenbart, for der er ingen fører bag rattet. Er det lovligt, eller er det Photoshop, og hvordan er det nu det er med de der regler for billedbehandling, er der nogen, der kan huske det?

Hej Bent Nielsen! Om du skal le eller græde kan jeg ikke beslutte for dig. Men jeg vil gerne afsløre hvordan mit gamle arkivfoto et blevet til. Det er taget på Vester Voldgade i slutningen af 90erne.

Jeg kommer ud af porten til det der i dag hedder JP/Politikens hus, jeg har mit kamera over skulderen, et af de gode gamle med film i. Jeg kan høre at en politibil under udrykning er på vej imod mig, så jeg sætter lukketiden til 1/15 sekundet, og blænden til 5,6. Det er længe før metrobyggeriet, så man kunne køre af Vester Voldgade helt nede fra havnen i begge retninger, det vil sige at politibilen var i meget høj fart. Samtidig var en bus på vej i modsatte retning. Jeg tror at det var en 800 ISO Fujifilm jeg havde siddende i kameraet, den var ret fantastisk, den havde den kraftige kontrast, lige meget om billedet blev taget om natten, eller om man brugte den i dagslys. Ikke så underligt at så mange pressefotografer brugte den.

Jeg har nok haft to eller tre skud af politibilen på filmen, for med den fart og en lukketid på 1/15, så kan man ikke nå flere skud før den er ude af “billedet”. Jeg har sikkert først fremkaldt filmen senere i forbindelse med en opgave længere henne ad filmen, så der er tale om et ægte arkivbillede, der ikke er lavet til nogen aktuel begivenhed. Derfor har jeg også kunne eksperimentere med fart og lange lukketider. Filmen er højst sandsynligt fremkaldt som ISO 800, fordi jeg som tidligere nævnt har haft en anden opgave efter billederne af politibilen. Efterfølgende er filmen blevet scannet på en af de to Kodak filmscannere der stod på Polfoto, de kunne fuldscanne en 36 billeders film på 7 minutter, men vi begyndte ret hurtigt at markere billederne med en tang på lysbordet, så vi slap for alle de ekstra skud i arkivet. Softwaren mener jeg var det der hed AGT, det var direkte i Polfotos daværende database system.

Politibilen er ikke en ny smart udgave uden en betjent bag rettet, det var en af de gamle Ford Mondeoer, hvis du kigger på døren så står der Københavns Politi, det har ikke forhindret billedet i at blive solgt gennem Polfoto til brug i hele lander så mange gange at jeg ikke længere kan huske det. Og jeg tror stadigvæk at billedet er tilgængelig hos Ritzau Scanpix som jo har samlet det gamle Polfoto arkiv. Sidst jeg faldt over det var på jp.dk i december.

Vi må nok hellere slutte af med den manglende betjent. I Vester Voldgade er der gadelamper, de gav den gang et meget gult lys, men udrykningsblinkene fra politibilen er jo blå, det ophæver hinanden ret godt når vi taler farvetemperatur, den kraftige belysning af politibilen på ydersiden gør jo at bilen fryser selv på 1/15 men samtidig er der ikke meget lys til at fryse detaljer inde i bilen, derfor får du denne effekt. Og jeg har mange hunderede af den type hovsa eksponeringer på mine gamle negativer, fordi jeg altid har haft en stor interesse i at eksperimenterer med mine eksponeringer. Den gang var der jo ikke en skærm man kunne kigge på lige efter man havde trykket på knappen.

Da jeg skrev artiklen om tyveri fra fotografbilerne stod jeg og manglede et billede der straks kunne fange læserens opmærksomhed for at sætte fokus på den kedelige tendens vi oplever lige nu, og det kan jeg se har lykkedes.

De bedste hilsner fra Johnny Frederiksen