Kæmpe opbakning til restaurant Lupinen på Falster
Corona & Danskerne: Mange restauranter i Danmark har været gode til at sadle om, og få gang i take-away levering af mad. På den måde har nogle endda fået en større omsætning. Restaurant Lupinen har aldrig haft så travlt som nu.
I en branche, der i forvejen er kendt for at være præget af stor usikkerhed, har Covid-19 ramt rigtig hårdt.
Det gælder også restaurant Lupinen på Bøtø, Marielyst strand på Falster. Så Lupinen begyndte at lave dagens ret og mad ud af huset. Noget de ikke har gjort tidligere. Normalt bespiser restauratør Johnny Andersen måske 80 eller 100 mennesker. Denne aften laves der stegt flæsk til hele 250.
- Jeg har aldrig haft så meget arbejde, som jeg har lige nu. Det er helt vildt, og jeg er oprigtigt taknemmelig for, at når man laver noget på Falster, så får man den der vilde opbakning, vores lokalsamfund er så fantastiske til at levere, siger Johnny Andersen.
Læs andre historier her: https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/corona-og-danskerne
Send dit bidrag til webmaster@pressefotografforbundet.dk (kun for medlemmer af PF).
Kommentarer