Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Julegaver til pressefotografen

Traditionen tro er her 10 bud på julegaver til pressefotografen, der har alt:

Foto: Produktfoto

Produktfoto

HELLIPAD

Droner er jo det nye sort - efter du er blevet uddannet pilot og har en drone, skal den
også have et sted at lande! Det går fint fra hårdt underlag, men at lette og lande fra f.eks.
en mark med højt græs kan gå ud over de små propeller..... Derfor er en rigtig landingsplads
på sin plads. Den foldes sammen ligesom en reflektorskærm - og kan nok også bruges som
 sådan - den orange farve er vel ok hvis man skal fotografere et psykedelisk rockorkester eller lignende.
Drone landingsplads  til 139 kr set hos conradelektronik.dk

Foto: Produktfoto

Produktfoto

FODVARME

Sidste år skrev jeg om elopvarmet undertøj. Fint nok, men hvis fødderne er kolde, nytter det
ikke meget. Hvis du skyder mange fodboldkampe, venter på de kongelige eller noget tilsvarende
i vinterhalvåret så kig på "footwarmers" der holder varmen fem timer efter de er pakket ud.
Footwarmers fra THansen 5 stk for 100 kr.

Foto: Produktfoto

Produktfoto

STYR PÅ TILBEHØR

Ligger der også kabler og kortlæsere hulter til bulter i din computertaske. Frygt ikke, for
lowe pro har nogle smarte små tasker med elastikholdere indvendig. Så har du et overblik
over, om du nu HAR huske alle dine kabler.
Lowepro Gearup Pouch i flere forskellige størrelser set hos Goecker fra 210 kr.

Foto: Produktfoto

Produktfoto

BATTERIER

Genopladelige batterier kan være ret dyre, men når du nu er strandet i IKEA alligevel, mens dit livs lys kigger på ny hjørnesofa, så tjek lige firmaets opladelige batterier.
"Ladda" AA er bedre end mange andre mærker og så er de billige! 4 stk for 50 kr. så tag nogle af dem med, inden du søger tilflugt i cafeteriaet.
 

Foto: Produktfoto

Produktfoto

TASKE

Der var udsalg hos Goecker i foråret og der købte jeg en Turnstyle 20 fra Thinktank for ingen penge. Den er meget smartere, end jeg troede... Jeg cykler nemlig rundt i det indre København på job og da den lige kan holde en 70-200, en flash og lidt ekstra tilbehør, bruger jeg den hele tiden... Den er nærmest umulig at skaffe i Danmark, men så er der jo det der internetet. Amazon.de har den til omkring 109,- euro plus forsendelse.

Foto: Produktfoto

Produktfoto

STUDIO FLASH I MINIFORMAT

Godt lys er vigtigt, og nu er Profoto kommet med den lille lækre A1 der ikke er større end en almindelig flash (men dyrere forstås). Profoto A1 set til 7.995 hos goecker.

Foto: Produktfoto

Produkfoto

FODBOLDTELT

Det er surt at være til fodbold i regn og rusk, men nu er der håb: Dette fodboldtelt bliver det helt store næste sæson, spår jeg. Måske skal man overveje at finde et i hjemmeholdets farver.... Der er pt. intet om, hvordan divisionsforeningen forholder sig til dette tiltag. Fodboldtelt set hos Føtex til 199 kr.

Foto: Produktfoto

Produktfoto

"FATTIGMANDS LEICA"

Jeg har en anden god kollega fra fodboldbanerne, der er begyndt at bruge Fujis Pro 2. Den ser lækker ud, og billederne er også gode! Det er en "fattigmands Leica", som min gode kollega siger. Men billederne er altså rige på farver og skarphed.
Fuji Pro 2 med 23 mm (svare til 35 mm) 14.395,00 kr hos Scandinavianphoto.dk
 

Foto: Produktfoto

Produktfoto

ARBEJDSBORD

Arbejdsstillingen er vigtig, men det er langt fra altid jeg sender billeder fra et
ergonomisk skrivebord! 

Tit er det fra bilen, eller fra en eller anden sportsarena. For et par år siden så jeg en
tysk kollega bruge dette computerbord til håndbold. Det er beregnet til montering i bilen,
men det kan kombineres med en magic arm og et stativ, så kan du bruge det ude i virkeligheden.
Onyx A-350A Car Holder, set hos amazon.de for 79.90 euro.

Foto: Produktfoto

Produktfoto

LINSE MED KONVERTER 

Jeg har en god kollega, der var til VM i fodbold i Rusland og havde lånt Nikons nye 180-400 mm
zoom. Hun var meget begejstret! Den har indbygget 1.4 konverter, så du kan sidde med en 540 mm
bl. 5.6., og med nytidens nye DSLRs flotte filer er det vel ikke noget større problem at
skulle lidt op i iso. Canon har i nogle år haft tilsvarende objektiv.
Fælles for de to objektiver er, at man nok lige skal vinde i lotto først...!
Nikon 180-400 med 1.4 konverter til 93.695 kr og
Canon 200-400 med 1.4 konverter til 89.995 kr hos Goecker.

Foto: Produktfoto

Produktfoto

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

lars

søn, 11/25/2018 - 12:17

DEn med xpro2 godkender jeg og så med en 16-55mm f/2.8, suverænt!!