Ikke denne Palmesøndag
Corona & Danskerne: Stolerækkerne er tomme. Prædiken er ikke skrevet. Salmebøgerne ligger på deres hylde.
Sognepræst Anders Aastrup står helt alene i Hjallese Kirke og har kun en bisættelse at se frem til en af de nærmeste dage.
Påsken plejer at være en af de store højtider i kirken i det sydlige Odense. Men ikke denne Palmesøndag. Kirken er lukket pga. Coronavirus. Døren er låst.
Det er ikke til at vide, hvornår det igen bliver muligt for præsten at se sin menighed i øjnene sådan en til en. Og give hånd som man plejer efter gudstjenesten.
Præsterne leder efter nye muligheder for at komme ud med deres budskab. Online prædikener og telefonsamtaler. Men det bliver aldrig det samme som at se hinanden i øjnene, siger Anders Aastrup.
Læs andre historier her: https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/corona-og-danskerne
Send dit bidrag til webmaster@pressefotografforbundet.dk (kun for medlemmer af PF).
Kommentarer