Hvorfor må freelancerne ikke kæmpe sammen for bedre vilkår?

Vi har på baggrund af Kasper Løftgaards henvendelse taget fat i DJ, der har både det faglige og juridiske kompetencer og fået følgende opsummering fra politisk konsulent Hans Jørgen Dybbro.

Kasper Løftgaard stiller nogle virkelig gode spørgsmål. For hele dette område på arbejdsmarkedet imellem egentlige lønmodtagere og egentlige selvstændige med ansatte er voksende, og det omfatter flere og flere også af DJ’s medlemmer: Freelancere og selvstændige med én eller få arbejdsgivere, solo-selvstændige, stringere osv.

Men det er også netop i dette område, at reglerne og lovgivningen på arbejdsmarkedet støder sammen med konkurrencelovgivningen.

Konkurrencelovgivningen har som det helt overordnede formål, at der skal være en fri prisdannelse på alle markeder. Den eneste undtagelse er lønmodtagere: Her må der gerne aftales overenskomster mv., hvor der er mindstelønninger og altså ikke en helt fri prisdannelse. Det må der ikke, hvis ikke der er tale om lønmodtagere.

Problemet er så at få fastslået, hvor mange man kan putte ind under lønmodtager-begrebet. Og det er her, at man taler om ”falske selvstændige”.

Det er i princippet en selvstændig, men i virkelighedens verden er vedkommende underlagt en arbejdsgivers instruktion på linje med de ansatte i virksomheden.

De fleste arbejdsgivere ønsker, at undtagelsen for den frie prisdannelse er så lille som mulig, så de kan sikre sig arbejdskraften så billigt som muligt, uden kollektivt aftalte mindstelønninger i overenskomster. Det er også derfor, de er meget emsige, når de hører om vejledende timepriser osv.

Andre arbejdsgivere kan godt se fordelene ved at have aftalt nogle ting i en generelt gældende aftale eller overenskomst. Også for freelancere.

Og her har vi forskellen på dagbladene og fagbladene: Hos fagbladene er der en organisation, Korporationen, som gerne vil lave en aftale med DJ og andre, som gælder for freelancere. Og så er det i orden at lave sådan en aftale.

Tilbage i 2007 lavede DJ og magasinvirksomheden Aller Media også en freelanceoverenskomst, der i udgangspunktet var tænkt til at skulle dække alle freelancere. Men i 2010 fastslog en voldgift, at overenskomsten kun kunne dække egentlige lønmodtager-freelancere, som var en brøkdel af de oprindeligt omfattede. Og begrundelsen var først og fremmest hensynet til konkurrencelovgivningen.

Når det drejer sig om konkurrencelovgivningen, så er der meget stor forskel på, hvordan den nuværende lovgivning er, og hvordan DJ godt kunne tænke sig, at den var.

Uanset vores ønsker til den fremtidige lovgivning, så skal vi naturligvis overholde den nuværende lovgivning. For hvis man bliver taget i at overtræde loven, kan det koste kassen i bod og bøder.

I den forbindelse vil jeg ikke udtale mig om størrelsen på DJ’s strejkekasse. Men jeg synes under ingen omstændigheder, at den skal gå til at betale bøder til Konkurrencestyrelsen eller andre.

Så vil jeg hellere arbejde hårdere for at ændre konkurrencelovgivningen lige netop på dette punkt. Konkurrenceloven er glimrende, når den hindrer store grupper af virksomheder og egentlige monopoler i at sætte alt for høje priser på varerne. Men det er absurd, at den samme lovgivning forhindrer fagforeninger og en masse freelancere i at snakke sammen og forsøge at forhandle nogle rimelige, generelle aftaler på linje med det, vi kan gøre for egentlige lønmodtagere.

Der er omsider udsigt til, at der kan ske nogle forbedringer på dette område. EU-kommissionen har for nyligt meddelt, at det bør sikres, at konkurrencelovgivningen ikke står i vejen for at forbedre arbejdsvilkårene for freelancere og solo-selvstændige gennem kollektive aftaler. I EU-kommissionens forslag opererer man også med en ret til kollektive kampskridt i forbindelse med forhandlinger om kollektive aftaler.

I EU rider man ikke samme dag som man sadler. Men det er et meget positivt initiativ, og hvis vi overvinder al den modstand, som det vil møde, så kan det fremover blive nemmere at lave rimelige aftaler på vegne af de mange freelancere og solo-selvstændige.

Hvis ikke du har læst Kaspers opslag, kan du finde det herunder.

I PFs bestyrelse følger vi med i udvikling i EU og vil sammen med DJ fortsat kigge på sagen.

Bestyrelsen opfordrer til, at man bør holde et fornuftigt prisniveau og anbefaler ikke, at man indgår aftaler, hvor prisen er dumpet. Vi henviser til medieaftalerne som input til arbejdsvilkår i forbindelse med leveringsaftaler, arkivsalg videreudnyttelse samt eventuel prisgivning.