Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Hvor stor er din andel af de individuelle ophavsrets midler?

Der er nu åbnet for online indberetning af dine billeder, som skal bruges til fordeling af de individuelle ophavsretsmidler

Visda logo

 


Det handler ikke om at være ansat eller freelancer, fotojournalist eller kommerciel fotograf - men om den værdi dine billeder udgør som grundlag i aftaler, der er indgået med en lang række danske undervisningsinstitutioner.

Giv ikke op på forhånd – se det som en investering i værdien af din ophavsret
I år er første gang, og derfor skal du bruge lidt mere tid på også at give oplysninger om ”fortiden” - før 2018. Fremover skal der kun indberettes for det foregående år. Tidligere oplysninger vil indgå i fremtidige beregninger af rettighedsmidler.


De oplysninger du registrerer i indberetningen, danner grundlag for din evt. andel af puljen med midler, som stammer fra de aftalelicenser, VISDA har indgået på rettighedshavernes vegne med en lang række undervisningsinstitutioner landet over. 


Du skal selv registrere

Ansøgningsperioden løber til 31. marts.

 Det er vigtigt at du udfylder så fyldestgørende, præcist og reelt som muligt, så VISDA bedst muligt kan beregne eventuelt vederlag. 



Du kommer til indberetningen her: https://reg.visda.dk/foto/?id=PF

Udbetaling

Udløser dine oplysninger vederlag, vil dette blive udbetalt som del af den årlige udbetaling fra VISDA, der finder sted i juni måned.
Har du spørgsmål til skemaet send mail til Pressefotografforbundet bestyrelsen@pressefotografforbundet.dk

Kommentarer