Hvor er ordentligheden?
Overenskomstforhandlingerne mellem DJ og DMA er netop afsluttet. PF havde sammen med Freelancegruppen lavet et udkast til en rammeaftale for freelancere, som skulle indgå i forhandlingerne. Vi havde et realistisk håb om, at det denne gang ville lykkes og havde også opbakning til det et langt stykke af vejen. Som bekendt nåede aftalen ikke frem til målstregen, selvom vi gjorde hvad vi kunne.
Det er af mange årsager en katastrofe, at den aftale faldt til jorden. I alt for mange år har freelancefotografer på dagbladsområdet været dedikerede til deres job og opgaver uden at få et økonomisk klap på skulderen. Fakta er, at taksterne ikke er steget i snart 20 år, og samtidig er kravene til en fotojournalists formåen steget voldsomt.
Lad os tale om, hvad der sker, når freelancernes takster ikke følger med den generelle lønudvikling, og når en overenskomst lukker med en lønstigning på 6,02 % til fastansatte.
Det betyder kort og godt, at det kan betale sig at fyre. Og det sker med rund hånd i disse tider. Alene siden november har 10 fastansatte fotografer mistet deres gode job. Antallet af journalister, der er havnet i samme situation og i samme periode, tør jeg slet ikke at sætte tal på, men det er skræmmende stort.
Det er på tide, at fastansatte og freelancere står sammen for at sikre gode arbejdsvilkår.
I PF deler bestyrelsen den frustration, der naturligt nok er blandt de mange fotografiske freelancere. Vi kigger samme vej som mange andre grupper og foreninger i forbundet og mangler en generel udmelding fra DJ om, hvad planen er herfra.
Hvordan hjælper vi frie fugle med forsat at flyve i fremtiden? Hvordan udnytter vi mulighederne, der synes opstået med de nye EU- guidelines, hvor kan vi sparke døre ind til nyttige samarbejder, og kan det virkelig være rigtigt, at vi ”desværre” skal vente endnu to år på et måske-resultat?
Det er på tide, at fastansatte og freelancere står sammen for at sikre gode arbejdsvilkår. Vi kærer os om samme fag og produkt, og skal det ikke udvandes, kræver det sammenhold og ordentlighed.
Man må knibe sig i armen og spørge, hvor ordentligheden efterhånden er henne? Ordentligheden overfor de mange freelancere, der ugentlig leverer indhold og hjerteblod, ordentligheden overfor læserne og for det faglige indhold generelt.
De fastansatte, der er tilbage, skal være flerfunktionelle og klare opgaver udenfor deres kompetenceområde. Fordi der efter adskillige fyringsrunder ikke er hoveder og hænder nok tilbage. Og brænder det på, så kan man altid ringe efter en billig arbejdskraft, der er klar til at rykke ud i døgndrift.
Er ordentlighed blevet for dyrt i svære tider? Det håber jeg ikke.
Sisse Stroyer, Formand for Pressefotografforbundet
Kommentarer