Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Hvor er beviserne?

Dødsulykke får cykelfolk til at kaste sig over pressefotografer

Ved endagsløbet Gent-Wevelgem i søndags blev cykelrytteren Antoine Demoitié dræbt da han blev kørt ned af en motorcykel. Det har fået kendte cykelfolk som Brian Holm og Jesper Worre, til at kaste sig over de motorcykler i feltet, der kører med især pressefotografer. De vil have indført begrænsninger. "Der sker bare ikke nogen ulykker der indvolverer still-fotografer", siger sportsfotograrfen Lars Rønbøg til BT.


Ikke for ivrige
Han er frustreret over at en ulykke med en officiel motorcykel skal ende med at gå ud over pressefotograferne. "Jeg vil gerne se beviserne. Still-fotografer har ikke haft del i ihvertilfælde 8 ud af de sidste 10 ulykker." Han henviser til en liste BT har lavet. Lars Rønbøg mener, at de motorcykelchauffører pressefotografer arbejder sammen med, er så rutinerede at de undgår ulykker. "Selvfølgelig vil vi gerne have gode billeder, men vi er ikke så ivrige, at vi ødelægger det for os selv og cykelsporten."

Kommentarer