Hvis du skriver under på Ritzau Scanpix kontrakt, kan du risikere at overtræde GDPR

Den 25. april trådte den nye persondataforordning, også kaldet GDPR, for alvor i kraft. 

Selv om loven blev vedtaget for to år siden, er det først nu at alle går mere eller mindre i panik.

Dansk Journalistforbund har lavet en samling gode råd som du kan finde her.

Personligt har jeg fulgt en workshop i igennem LO, men alligevel er jeg ikke sikker på at jeg er 100% gearet til at orienterer mig i den nye digitale jungle, derfor er denne artikel helt for egen regning.

I dag er der deadline for at skrive under på stringer aftalen hos Ritzau Scanpix, men ved nærmer gennemlæsning, så ville jeg ikke turde at skrive under. Det er der to grunde til:

Den ene er formuleringen ”Ritzau Scanpix kan stille Fotografens billeder til rådighed til enhver form for anvendelse, som Ritzau Scanpix' kunder måtte efterspørge, herunder også anvendelse på sociale medier”. Enhver form for anvendelse tolker jeg som det der i den gamle Polfotokontrakt der var formuleret med ordene ”Billederne kan bruges redaktionelt og kommercielt, og fotografen har ansvaret for at de afbilledet har givet tilladelse til videresalg”, det er ikke noget problem, hvis vi taler journalistiske billeder til brug på journalistiske medier og journalistiske medieplatforme.

Men enhver form for anvendelse, er jo også organisationer og kommercielle virksomheder, og her gælder pludselig andre regler, bl.a. GDPR, hvor bl.a. oplysninger som seksualitet, etnicitet, politisk holdning, sygdomme og medlemskab af et fagforbund, er personfølsomme oplysninger.

Det sender mig direkte videre til en anden formulering ” Fotografen skal opdatere og opbevare eventuelle samtykker fra afbildede personer og/eller i relation til afbillede genstande og kunne fremvise disse, såfremt dette nødvendiggøres af konkrete sager”. Den formulering indeholder to problemstillinger, for så skal fotograferne til at opbevare de personfølsomme oplysninger på et sikkert sted, men de skal også stå for opdateringen af de oplysninger der knytter personer og billeder sammen. Her taler vi igen billeder til anden anvendelse end journalistiske nyhedshistorier. Hvis du laver en skriftelig aftale med en person på et muligt kommercielt billede, så skal der stå på kontrakten med personen, at billedet må sælges af Ritzau Scanpix til alle.

Samtidig har du så også ansvaret for at skulle fjerne billederne igen, hvis personen ikke længere ønsker at billedet bliver brugt, eller hvis personen på et tidspunkt ønsker oplyst hvilke data du eller Ritzau Scanpix ligger inde med om personen. 

Derfor er min holdning den samme, som da jeg i sin tid nægtede at skrive under på en Polfoto aftale.
Lav nu en kontrakt der udelukkende gælder salg af fotojournalistik, og så lav en tillægskontrakt til dem der ønsker at sælge kommercielle billeder med modelkontrakter og andre regler. Jeg understreger igen, at denne artikel er for min egen regning, og måske finder Ritzau Scanpixs direktør, Brian Kris Kjær Nielsen, behov for endnu en oplysningstid, og så vil bestyrelsen i Pressefotografforbundet være klar til dialog. 

Jeg vil ikke anbefale nogen at skrive under på kontrakten som den ser ud i dag, heller ikke med den begrundelse at det er sidste chance.