Hverdagens Helte
Corona & Danskerne: Corona-pandemien har verden over skabt en følelse af fællesskab blandt sundhedspersonale, der kæmper for at redde menneskeliv.
Vi kalder dem hverdagens helte,frontløberne, der er helt tæt på COVID-19 patienter med risiko for deres egen sundhed.
Henrik Schumacher, har været intensivsygeplejerske i 28 år og arbejder på Rigshospitalets Intensivafsnit 4141, som er en del af Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme.
Henrik er som sundhedspersonale tættest på Coronakrisen, hvor der er mange kritiske øjeblikke. Øjeblikke hvor præcision og påpasselighed er i fokus. Samtidig tages nye værnemidler i brug, værnemidler der også sætter spor.
“COVID-19 det har ingen af os oplevet før, så alt er nyt for os. Det handler for det første om at beskytte sig selv, og det gør vi jo med vores “rumdragt”. Vores nye værnemiddel “Respiratory Hood”, ligner noget fra det ydre rum. Den skal minimere risikoen for, at personalet bliver smittet med coronavirussen. Du får nemlig bakterier ind gennem mund, næse og øjne, så dermed er du i “rumdragten” totalt lukket, og derfor kan du teoretisk ikke få nogle bakterier ind”.
“I Hooden, hjelmen er der mikrofon, og der kan også tilføres luft. Det bliver ret varmt under Hooden, så det er meget rart, at der kommer luft hovedsageligt foran, men desværre blæser det også omme ved nakken, så nogle får faktisk lidt stiv nakke, pga. den konstant blæsende luft ned ad nakken,” fortæller Henrik.
Coronavirussen er uforudsigelig. Det er den nye, usynlige fjende i hele verden. Det er en dråbeinfektion, - måske hænger den i luften, måske sidder den på et glas.
Henrik fortæller videre, “Du kan ikke se virussen, du kan ikke gøre den synlig, det er det, som er ubehageligt. Vi har ikke set sygdommen tidligere, og der kommer hele tiden flere og flere detaljer, som gør, at man måske også bliver bange. Man kan for eksempel midlertidigt tabe smags- eller lugtesans, eller selv unge patienter kan få et slagtilfælde, - alle sådanne ting, som egentlig ikke ville relaterer til én virus, så det er lidt skræmmende.”
Rigshospitalets Intensivafsnit 4141 har 4 observationsenheder: En obs til 4 fast track patienter, dvs. til typiske bypass- og hjerteklappatienter, der som regel bliver flyttet til sengeafdelingen dagen efter operationen, en obs til 6 thorax (brystkasse) kirurgiske patienter, typisk patienter, som er blevet hjerte/lunge transplanteret, fået et mekanisk hjerte eller fået en kompliceret hjerteoperation, en obs med plads til 6 hjerte-opererede syge børn, og den sidste observationsenhed er blevet omdannet til to “åbne” stuer med 6 + 4 sengepladser til Corona-patienter med svære lungesvigt.
Henrik fortæller videre om coronaens restriktioner, “Vi har samlet alle vores COVID-19 patienter i vores midlertidige omdannede obs, der har fået kælenavnet “Coronaland”. Her er hermetisk lukket, dvs der findes kun en indgang til “Coronalandet”, hvor der ellers plejer at være adgang gennem tre døre. Men pga. smittefaren ved coronavirussen er de andre døre lukket og forseglet med rød tape og låst. Man kan kun komme ind i obs´en iført værnemidler fra top til tå, dvs en “rumdragt” eller kittel, mundbind, beskyttelsesbriller, operationshue, et par lange handsker plus et par korte handsker og overtræk til skoene. Skoene skal renses med klorklud, inden man forlader obs´en igen.”
Dag-, aften- og nattevagter på intensiv er typisk på lidt over 8 timer. Er man iført “rumdragten”, er man spærret inde i 4 timer ad gangen. Du kan ikke lige gå ud og få et glas vand eller gå på toilettet. Det er en større procedure og kræver, at der skal tages en ny dragt på.”
Når “rumdragten” bliver taget af, skal vi ind imellem desinficerer vores hænder 2-3 gange undervejs, alt efter hvad vi tager af. Alle værnemidler havner i en sort affaldssæk, som kommer i en anden sæk, inden den bliver afleveret ud til affaldsrummet.”
Der er lavet nogle undersøgelser fra Italien, der viser, at hvis man ikke tager dragten af på den rigtige måde, så kan man faktisk smitte sig selv, hvis der sidder noget Coronavirus uden på dragten. Derfor har vi en fotovæg, der viser hvordan man helt nøjagtigt tager værnemidler af og på, og samtidig har vi nogle “runnere” ansat, som også holder øje med, at vi gør det rigtigt."
Det er væsentligt, at alt personale involveret i behandling og pleje af patienter/borgere bruger værnemidler for at sikre smittespredning, men især ”rumdragten” belaster de ansatte, der typisk arbejder i dragten 3 ½- 4 timer. Personalet sveder mere, når de er iført dragter og handsker, og flere får hovedpine pga. væskemangel, da man ikke løbende kan drikke vand.
I april måned har der i snit ligget 6-8 corona patienter i respirator på Intensivafsnit 4141, hvor nogle også får den særlige ECMO-behandling.
“Som regel ligger COVID-19 patienterne i respirator i flere uger, indtil vi vurderer, at de kan klare sig uden. Så længe de ligger i respirator, er de bedøvet eller i kunstig koma, som man også kalder det og bliver først forsigtigt vækket, når de er klar til at komme ud af respiratoren,” fortæller Henrik.
Danmark har to højtspecialiserede intensivafdelinger, den ene ligger på Århus Universitetshospital og den anden er 4141 på Rigshospitalet. Her tilbydes den særlige intensivbehandling kaldet ECMO-behandling, flere af de tunge, komplekse COVID-19 patienter, får denne behandling.
“I starten blev der selvfølgelig snakket meget om Corona i pauserne i kaffestuen, men efterhånden er man så mættet, at vi helst vil snakke om noget andet. Fordi når man kommer hjem, så er det tema, når man spiser sammen, og tænder man for fjernsynet, så handler det om Corona. Så man bliver nødt til at sige, nu må vi lige snakke om noget andet,” fortæller Henrik.
Coronapandemien har medført nye regler på sygehusene, restriktioner, som også menneskeligt gør ondt på sundhedspersonalet.
“Lige meget hvilken patient man passer, så skal man altid holde sig for øje, at det kunne være ens egen pårørende. Så hvis jeg for eksempel passer en 80 årig mand, så kunne jeg tænke, at det kunne være min egen far. Hvis jeg passer en 20-30 årig, så kunne det være mit barn, så det er selvfølgeligt hårdt for de pårørende. De ringer meget, og de vil gerne vide hvordan patienten har det. De pårørende må gerne ringe alle døgnets 24 timer. Men desværre lige nu har Rigshospitalet en politik om, at man ikke må komme ind og besøge patienter pga. smittefare, også selvom de er døende. Det er jo frygteligt, at nærmeste pårørende ikke kan komme og holde i hånden, og være tilstede når det sker,“ fortæller Henrik.
I flere lande er sundhedspersonalet også blevet smittet, da der er en vis risiko ved at arbejde tæt på de smittede.
“Selvfølgelig er vi også bange, men vi er også klar over, at hvis vi går ind til en patient i en “rumdragt”, så er vi jo beskyttet. For hvis det kun er de tre veje - øjne, næse og mund, hvor corona kan smitte, vil vi være godt beskyttet med sådan en rumdragt. Uden tvivl. Det kunne være dejligt, hvis man kunne se på en blodprøve, hvor man er smittet henne, men det kan man jo ikke. Du kan være smittet i metroen på vej hjem, du kan være smittet fra din ægtefælle, som måske arbejder tæt på andre mennesker, det ved man jo ikke. Det er ikke nødvendigvis alle dem, som arbejder med COVID-19 patienter, der bliver smittet, sådan er det jo ikke,“
“År 2020 har udviklet sig lidt som en fremtidsfilm. Hvad sker der fremover, skal vi alle gå med maske og have desinficerende gel i lommen? Jeg vil håbe, at “Coronaland” er midlertidigt, og at vi ikke hele tiden skal iføres “rumdragter”. Det vil nok være min største bekymring, at det bliver ved på denne måde! Det bedste vil være en vaccine, så vi kan vaccinere folk,” fortæller Henrik tankefuldt.
Fakta: Indlagte med COVID-19 på Rigshospitalet
Perioden er fra den 1. februar 2020 til den 30. april 2020 med diagnosen for COVID-19 (DB972A eller DB342A). Der er fundet følgende:
Unikke indlagte: 175
Intensivbehandling: 55
Respirator: 49
Indlagt på Intensivafsnit 4141: 22
Dødsfald på Rigshospitalet blandt indlagte patienter med COVID-19: 32
Vær opmærksom på, tallene er ikke statiske, så der kan ske efterregistrering af diagnose, intensiv og respiratorbehandling.
Fakta: ECMO-behandling er forbeholdt de få
Vedrørende den særlige ECMO-behandling så har Rigshospitalet og Århus Universitetshospital til sammen en kapacitet på 28-30 ECMO’er, men det inkluderer også ECMO til patienter med hjertestop efter hjertekirurgi, til hjertesvigtpatienter, og på Rigshospitalet til børn med behov for ECMO.
“ECMO, Extra Corporal Membrane Oxygenation, er en kompliceret, risikofyldt og meget ressourcekrævende behandling, som aldrig er intensiv lægernes første valg til patienter med lungesvigt. Alle konventionelle behandlinger med respirator skal være forsøgt, før ECMO overvejes. ECMO er “sidste våben i arsenalet” til de patienter med akutte og livstruende vejrtrækningsproblemer, som intensiv lægerne vurderer har de største overlevelseschancer.” - Overlæge Hasse Møller-Sørensen, Rigshospitalet.
Fakta: Corona kapacitet på Rigshospitalet
I den nyopførte bygning “Nordfløjen” på Rigshospitalet åbnede den 1. april en helt ny Corona-afdeling; Covita Intensiv afdeling, med ca. 30 intensiv sengepladser til patienter smittet med coronavirus. Covita blev midlertidigt lukket den 17. april pga. et faldende antal af COVID-19 patienter med behov for intensiv behandling, men kan åbne igen hvis antallet af COVID-19 patienter stiger. Hospitalet har fortsat aktivitet i sit podetelt, ambulatorium og COVID Intermediært et såkaldt “semi-intensiv” sengeafsnit i “Nordfløjen” for mindre behandlingskrævende patienter med corona.
De svært behandlingskrævende patienter med COVID-19 kan blive behandlet på Rigshospitalets særlige Intensivafsnit 4141, hvor en observationstue er isoleret til patienter med COVID-19.
Hospitalet har derudover to andre intensiv afdelinger, hvor der også ligger andre patienter (naturligvis adskilt fra patienter smittet med corona).
Hvis en patient er indlagt på grund af en anden sygdom, og samtidig er smittet med corona, kan patienten være indlagt på den afdeling, der behandler den primære sygdom. Patienter med COVID-19 vil i alle tilfælde ligge i isolation.
Læs andre historier her: https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/corona-og-danskerne
Send dit bidrag til webmaster@pressefotografforbundet.dk (kun for medlemmer af PF).
Kommentarer