Hvad sker der med Ritzau Foto?
Pressefotografforbundet holder medlemsmøde på onsdag kl. 17:00.
Først var det Polfoto, der blev solgt til Ritzau, og nu er Scanpix også blevet en del af det dominerende billedbureau. I første omgang skulle sammenlægningen ikke have nogen konsekvenser for de ansatte og de freelancere der tidligere var tilknyttet Polfoto og Scanpix, men virkeligheden ser anderledes ud. De første fyringer er på vej, og fremtiden for landets freelancefotografer ser allerede anderledes ud. Derfor kalder PF sammen til medlemsmøde med kort varsel.
Alle medlemmer af Pressefotografforbundet indbydes derfor til et medlemsmøde på onsdag d. 13. december i Dansk Journalistforbunds lokaler på Gammel Strand 46 i København. Mødet starter kl. 17:00.
Udover medlemmer af Pressefotografforbundets bestyrelse, vil Dansk Journalistforbunds forhandlingskonsulent Christian Dølpher være tilstede.
PF formand Lars Lindskov siger "Vi har fået direktøren for Scanpix Kris Kjær, til at komme og fortælle om de konkrete planer og formidle den viden der p.t. er kendt. Der er mange rygter og meget usikkerhed, så jeg synes det er en god idé, at vi forholder os til konkret viden fremfor de mange rygter. Jeg synes det er dejligt vi kan tage udgangspunkt i det konkrete fremfor rygter og frygt. Det er naturligvis en svær situation for mange og netop derfor skal vi også være så konkrete som muligt. Efter Kris Kjær er gået får vi mulighed for, at tage en snak blandt medlemmerne” slutter Lars Lindskov.
Forbundet vil være vært med en øl, vand eller kop kaffe.
Kommentarer
Godt initiativ. Jeg glæder mig til at få referat fra mødet...og fra generalforsamlingen!