Gå til hovedindhold
Bliv medlem

HVAD SKER DER?!

Hvad laver du for tiden? Hvordan går det? Kan du leve af at fotografere?

Spørgsmål er der nok af og nu giver vi jer mulighed for at komme med svar og fortælle lidt om jeres arbejde.

Som bestyrelse får vi ofte skudt i skoen, at der ikke altid er synlighed nok på fotografers hverdag, at det er de fastansatte der fylder mest og at freelancerne glemmes lidt.

Vi vil ligeså gerne som alle jer, høre og se hverdagen hos medlemmerneover hele landet.

Derfor har vi inviteret en række medlemmer til at dokumentere og fortælle lidt om arbejdet i marken via en takeover på Pressefotografforbundets Instagram.

Fra Gedser til Skagen, på øerne, i udkanten af landet og fra de store byer.

Vi skal ud i alle kroge af landet og møde forskellige fotografer, der alle har vidt forskellige arbejdsbetingelser og omgivelser.

På Instagram hedder vi Pressefotografforbundet. Vi vil fremover overlade kontoen til et medlem i en uge hver måned.

I denne måned er der fotograf Tine Hvolby der løfter sløret for, hvordan arbejdsdagen foregår hos Hummel.

 

Af Sisse Stroyer

Kommentarer