Hvad sker der?!
Som bestyrelse får vi ofte skudt i skoen, at der ikke altid er synlighed nok på fotografers hverdag, at
prisvinderne løber med alt opmærksomheden, at det er de fastansatte der fylder mest, at freelancerne glemmes lidt og at der mangler og nyheder om de mere almindelige rugbrødsopgaver der følger med faget. Vi lytter til kritikken og vi diskuterer den ofte.
På vores netop overståede PF seminar på Fyn har vi berørt de forskellige problematikker. Vi vil ligeså gerne som alle jer andre høre og se hverdagen hos medlemmerne over hele landet. Vi kan som bestyrelse ikke løfte opgaven alene og vi er som fællesskab afhængige af, at medlemmerne byder ind og hjælper med at fortælle hvad I hver især bruger tiden på.
Derfor vil vi gerne invitere alle der kunne være interesserede til, via forbundets Instagram, at dokumentere og fortælle om hverdagen fra Gedser til Skagen, på øerne, i udkanten af landet og fra de store byer. Der er fri leg og fortolkning. Om det er historier fra kanten af sofaen fra en freelancer uden opgaver eller om det livet i fotobilen er underordnet.
Vigtigst er, at vi kommer godt rundt om de glæder og sorger der følger med faget.
Instagram Takeover
På Instagram hedder vi Pressefotografforbundet. Vi vil gerne med jævne mellemrum overlade kontoen til et medlem, der har lyst til at lave en uges takeover. Som inspiration
kan man se på, hvorledes Journalistforbundet på Instagram har gjort det.
Så det korte af det lange er: Har du lyst og mod på at dele din hverdag med andre PF- medlemmer på Instagram, så send en mail til bestyrelsen på
bestyrelsen@pressefotografforbundet.dk
Kommentarer