Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Hvad mon Årets Pressefoto er skudt på?

Årets Pressefoto er skudt på et Canon R5 med en 24-70 f/2.8 sat på 35mm, åbnet helt op på blænde f/2.8, en lukketid på 1/200 på ISO 100. Altså, det ved vi selvfølgelig ikke om det er (da dommerne ikke har valgt det endnu), men statistisk set, burde det være den gyldne kombination.

åp teknik

Mikkel Berg Pedersen

Canon R5 er nemlig brugt til at fotografere på 20% af de 2173 billeder som er indsendt i til konkurrencen. På en 2. plads med kommer Sony A1- skarpt forfulgt af Nikon Z9. For uden Canon, Sony og Nikon er der udover også skudt på Fuji, Leica, Ricoh, iPhone samt nogle droner.

Når vi kigger på hvilket objektiv der brugt, så er det samlet set en 24-70’er 2,8 der er brugt på tværs af alle kameraproducenter.

Nu ved vi altså at det statistisk set er et Canon R5 med en 24-70’er der kan have taget Årets Pressefoto - men hvordan?

Eftersom det mest anvendte objektiv er en 24-70’er, kommer det næppe bag på nogen at den mest foretrukne blænde igen i år er blænde 2,8. Den går igen på 24% af alle billederne. Den højeste registredede værdi er blænde 22, som er brugt på 5 billeder, og den mindste værdi er blænde 1,0, hvor 14 billeder har haft en meget lav dybdeskarphed.

Der er fotograferet på et væld af forskellige brændvidder lige fra 2mm og helt op til 450mm - her er der igen ikke den store overraskelse i at den mest anvendte er 35mm, den er brugt på 12% af billederne.

Den højeste registrerede lukketid er på 1/32000s og den laveste lukketid er hele 4 sekunder lang. Den mest anvendte er 1/200s og den går igen på 10% af alt det indsendte materiale.

I dag kan kameraerne gå meget høj op når det gælder ISO og det ses tydeligt, da den højeste værdi som er brugt er på 12800. Den laveste er 32. ISO værdien som PF’erne har været gladest for er ISO 100 som er brugt på 10% af billederne, skarpt forfulgt af ISO 400 som er brugt på 9 % af billederne.

Men vi kan altså ikke garantere en pris næste år, selv hvis du sender billeder ind med de helt “perfekte” indstillinger. Det handler jo om øjet bag, trods alt.

Kommentarer