Højesteret stadfæster næsten Brandborg-dommen
Jeg er skuffet siger Morten Brandborg
Den 17. december 2017 passede pressefotograf Morten Brandborg sit job og fotograferede ved et ulykkessted på Bornholm og blev efterfølgende sigtet for at forhindre politiet og redningsfolkenes arbejde og ikke efterkomme politiets anvisninger.
Byretten i Rønne frikendte Morten Brandborg for alle anklager og efterfølgende blev dommen anket til Landsretten, som behandlede dommen i starten af januar 2020. Her blev Brandborg delvis dømt. Der var enighed mellem DJ, PF, Brandborg og advokat Tyge Trier om, at dommen skulle prøves ved 3. instans – nemlig Højesteret, som i dag næsten har stadfæstet dommen fra Landsretten.
Højesteret mener ikke Brandborg har fulgt politiets anvisninger, men har ikke ligesom Landsretten taget med, at redningsfolkenes arbejde har været forhindret.
”Jeg er skuffet og er bange for, at det kan få stor betydning for mange kollegers arbejde i fremtiden. Jeg har svært ved at forstå, at jeg skal dømmes, når den tilskadekommende var væk fra ulykkesstedet og placeret i ambulancen, da jeg fotograferede” siger Morten Brandborg.
Rettet: Den tilskadekommende var placeret i ambulancen, da Brandborg arbejdede
Kommentarer
Kære Morten!,
Tak for din kamp, selv om den så desværre var forgæves.
Kollegial hilsen
Hans.
Politi og Redningsberedskab er tit og ofte bange for fotografer. Tænk hvis fotografen fik fotograferet hvis de omhandlede tjenester dummede sig i udførelsen af deres job.
Og så er der jo osse dem der slet ikke kan lide at fotografer kan tjene penge på 112 foto. Det er jo dobbeltmoral for alle andre tjener jo penge på ulykken inclusive politi, redningsmandskab, bilinspektør, sundhedspersonalet, læger, dommere og bedemænd samt aviser og tv.