Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Historiens vingesus set gennem 16 fotografers optik

¬Vi er umådelig glade for at kunne præsentere 16 fantastiske fotografer og deres fortællinger om præmierede billeder fra Årets Pressefoto fra 1974 og frem til 1990érne.

Foto: Screendump fra åretspressefoto.dk

Foto: Screendump fra www.åretspressefoto.dk

Igennem et års tid har vi besøgt nuværende og tidligere pressefotografer, der hver især har en unik historie om et billede fra en tid, hvor meget kunne lade sig gøre og arbejdet som pressefotograf så noget anderledes ud end det gør i dag.

Der er fortællinger om det at lave et vaskeægte scoop, om humor i fotografiet, om det svære, om betydningen af at vinde Årets Pressefoto, om at arbejde i ind- og udland og om, hvordan man jagter det gode billede og om de konsekvenser det også kan have at skulle lave den svære historie. Kort sagt en mosaik af fortællinger, der tilsammen giver et unikt indblik i verdens bedste fag, fortalt af dem der var der da begivenhederne fandt sted.

Det er historiske fortællinger og det er beretninger som vi alle kan lære af.

Vi håber meget, at I vil tage godt imod projektet, som er blevet til med støtte fra SKU-midlerne. (midler givet til sociale- kulturelle og uddannelsesmæssige formål)

De 16 beretninger kan ses her: https://www.åretspressefoto.dk/11914045 og knytter sig til sitet, hvor man kan se alle præmierede billeder siden 1974 ( https://www.åretspressefoto.dk/aarets-pressefoto)

 

 

Kommentarer