Har Ritzau Scanpix genindført Stavnsbåndet?

Det er jo bestemt ingen hemmelighed, at mediebranchen er presset økonomisk og mange fotografer oplever et evigt pres på priser og rettigheder og der kan derfor være en stor forståelse for, at et billedbureau må og skal tilpasse vilkår til øvrige aktører i branchen, men jeg synes nu forventningerne til at stort nationalt billedbureau i Danmark ville tage hensyn til at arbejde under de vilkår med respekt for de fotografer, der dybest set skal sikre bureauets fortsatte eksistens.

Når man er lidt præget af en vis historisk interesse kommer man til at tænke på stavnsbåndet. Det blev indført i 1733, men afskaffet fra 1788 til 1800. Stavnsbåndet indebar, at bønderkarle var bundet til deres stavn og det gods, hvor de var født. Deres bevægelsesfrihed var således indskrænket……

Det må man bestemt også sige, at Ritzau Scanpix står for en genindførelse af!

Hvis fotografer skal levere til Ritzau Scanpix skal det anbefales, at ens erhvervsforsikring bliver efterset, da det utvivlsomt kan blive meget dyrt, at have billeder liggende hos bureauet. Det er nemlig fotografens ansvar, at et eventuelt erstatningskrav bliver dækket af fotografen – og det gælder i hele verden! Naturligvis skal fotografer sædvanen tro have etikken i orden og værne om de personer vi kommer tæt på, men når man tænker på, hvordan billeder via internationale kontakter hurtigt kan anvendes på ikke tiltænkte måder kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis fx en amerikansk advokat ser muligheder.

Læs også: Lad forbundet se din kontrakt med Ritzau Scanpix før du skriver under...

Det er naturligt vi som fotografer skal mærke billeder optimalt og sætte begrænsninger, men at stå med hele ansvaret er ganske ikke rimeligt. Hvad hvis en ændret persondatalov snart giver nogle andre begrænsninger – ja så er det fotografens ansvar og det er naturligvis helt urimeligt.

Hvis der sker uretsmæssigt brug af fotografernes billeder mener Ritzau Scanpix, at påtaleretten er hos bureauet. Det er måske fair nok, men der bliver åbnet en ladeport af rang med de beskrivelser der er i kontrakten. Det er nemlig Ritzau Scanpix, der laver en vurdering og vederlagets størrelse fastsættes typisk i forhold til den normale salgspris – d.v.s. at man kun betaler, hvis det bliver opdaget. Der KAN tillægges yderligere beløb, men det lidt ligesom at sælge elastik i metermål.

Det er helt fair, at juraen skal være på plads, men datausikkerheden skal ikke være fotografens ansvar alene. Jeg ønsker alt det bedste for et godt nationalt billedbureau, men det er urimeligt, at fotograferne i frontlinjerne skal bære så stort et ansvar.

Læs også: Scanpix direktør har en plan til at redde pressefotografiet...

PF har fra starten indbudt til en konstruktiv dialog og tilbudt os som ”konsulent” på aftaler – det er skuffende, at det ikke er blevet taget bedre imod.

Til gengæld har vi de seneste dage haft kontakt med nye aktører på markedet, som har et ønske om at gå ind i branchen med noget, der tyder på helt andre vilkår for fotograferne og i disse tider kan det blive ganske spændende.

Læs svar fra Ritzau Scanpix direktør Kris Kjær Nielsen her...