Har du styr på momsen?
Eller skal du have et BOOST til februar. Learn then do, var titlen på det første PF freelanceseminar, som løb af stablen i forrige uge.
Ni PF’ere sidder i et af DJ´s lokaler på Gammel Strand og lytter til Kasper Kjærsgaard, som er revisor. Han fortæller grundigt om alt fra leasing af udstyr til moms. Mest af alt svarer han på folks mange spørgsmål. Stemningen er let.
Det var lidt et sats at hyre en revisor til at snakke om regnskab i to timer, når jeg aldrig har mødt manden før. Ville det blive de længste to timer, med en knastør revisor som i monotont toneleje ville holde sig til sit powerpoint-show und nichts weiter? Sådan blev det heldigvis ikke. Folk var ivrige for at få belyst diverse områder, og Kasper var god til at gøre tingene forståelige.
Det blev en god start på seminaret, der bl.a også bød på billedredaktør Sigrid Nygaards guldkorn til freelancere. Det gav et godt indblik i en redaktørs ende af freelance samarbejdet, f.eks hvordan man pitcher historier til hende.
Dorte Møller Madsen fortalte, hvordan LinkedIn kan bruges mere strategisk og i forretningsøjemed. Der var også gode nyheder fra AJKS, at med de nye regler som træder i kraft næste sommer, kan man godt være på dagpenge selvom man er selvstændig. Reglerne er ikke helt på plads endnu, men det lød stadig positivt set fra en selvstændigs synspunkt.
Kommentarer
Vil gerne deltage i "Har du styr på momsen?" til februar.
Jeg vil gerne deltage, bliver der evnt. i Jylland