Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Fremtiden er uvis – jeg er en stifinder……

Kære medlemmer, kære kollegaer.
Som I ved, er der flere om valget til formand denne gang. Jeg er altid spændt når jeg er på valg, og i år er jeg det selvfølgelig i særdeleshed. Men samtidigt er det en hel fantastisk mulighed for at debattere og sætte ord på det arbejde jeg laver.
Jeg er vanvittig glad for, sammen med en dygtig bestyrelse at repræsentere og værne om fotojournalistikken. Vi er en flok skide dygtige og indignerede historiefortællere over hele Danmark. Pressefotografer, fotojournalister og visuelle dokumentarister. Fra mediehusene og til de små enmandsvirksomheder. Vi spænder vidt. Vores fags grænser bølger i de her år, heldigvis, for det betyder, at vi udvikler os. Vi er en del af en dynamisk og til tider skræmmende udvikling. Men det er vores virkelighed, og den bliver vi nødt til at se direkte i øjnene, for ellers har vi tabt.

Lars Lindskov

Robert Wengler

”Vi skal gå ind i en virkelighedsdiskussion” sagde jeg da jeg blev valgt som PF´s formand. Det har vi konstant været og det skal vi naturligvis fortsætte med at være – det er mere nødvendigt nu end nogensinde tidligere!

Den transformering af PF - fra traditionel fagforening til at være moderne og nytænkende vil jeg fortsat være disponent for.

 

Vores fag har været igennem mange udfordringer i de seneste år – der har været store nedskæringer i medie- og kommunikationsbranchen. Den situation kommer ikke til at ændre sig i de kommende år, og at håndtere den opgave kræver en stifinder, som har gode relationer på alle sider af forhandlingsbordet.

Sådan en er jeg, og jeg tror på fremtiden, også selvom den bliver forskellig, fra den tid vi nu kender. 

 

”I det hele taget vil jeg gerne understrege, hvor vigtigt det er, at formanden for PF er repræsenteret så mange steder som overhovedet muligt med det formål at varetage PF’s medlemmers interesser indenfor indkomst, ophavsret, arbejdsmiljø, uddannelse, efteruddannelse, visuel udvikling, og alt det andet vores faglige interesser indebærer”

 

Det vi kan i vores fag er unikt, og det bliver der også brug for i fremtiden – visuel journalistik på alle måder kombineret med stærk fotografisk kommunikation er der også behov for i fremtiden. Og når man tænker på eksplosionen i foto, video m.v. på nettet, skal der kvalitet til for at skille sig ud – det er det vi kan! Derfor er det vigtigt, at vi holder sammen,men samtidigt går i konstruktiv dialog med samarbejdspartnere, arbejdsgivere og andre som kan bidrage til at vores fag fremmes – den stil og metode har jeg som nuværende formand, og det vil jeg som kommende formand fortsætte.

 

Uddannelse, overenskomster og et flot udstillingsvindue

Da jeg blev uddannet for mange år siden, var uddannelsen absolut ikke god nok, og jeg fik overbevist den daværende bestyrelse for PF om, at vi skulle samarbejde om at fremme en ny uddannelse. Det resulterede i den lidt bedre Efg-uddannelse, og kampen for bedre uddannelsesforhold endte heldigvis i min formandsperiode med det vi kender i dag som fotojournalistuddannelsen. En uddannelse der i de sidste par år har været under stærkt pres til trods for en konstant strøm af prisvindende elever. 

 

”Fyringsrunder og et presset freelance marked kræver nye indtjeningsformer for vores enkelte medlemmer, men også at vi forstår vigtigheden af, fortsat at hente alle de ophavsretsmidler, som vi har krav på – og som heldigvis er lykkedes indtil nu!”

 

Den hastige udvikling i vores branche gør, at efteruddannelse er et vigtigt tema og i PF har vi heldigvis i en årrække været i god dialog med diverse udbydere af efteruddannelse samtidigt med vi har lavet vore egne BOOST kurser. Det skal naturligvis fastholdes og løbende kvalificeres i forhold til de aktuelle behov. 

Kampen for bedre overenskomster, freelanceforhold og arbejdsmiljø har gennem tiden været hovedemner for mig, hvert af de punkter er essentielle for vores fag, og ikke mindst vores fremtid.  Og kræver fortsat en kontinuerlig og vedholdende tilgang fra PF-formanden. Et af de resultater jeg i den sammenhæng er stolt af, er Medie-aftalerne, som jeg var med til at få kæmpet igennemNu er vilkår og takster fastlagt og kan tjene til inspiration – også hvis man ikke lige arbejder indenfor de medier, der har tilsluttet sig aftalerne.

Da jeg startede som ny PF-formand og blev formand for det daværende udstillingsudvalg, gik jeg, sammen med gode og engagerede PFere og mange andre samarbejdspartnere i gang med at udvikle Årets Pressefoto – et udstillingsvindue, som er yderst nyttigt for vores fag, hvor omverden ser hvor hamrende dygtige vores medlemmer er, og hvor vi som forbund kan samles og bliver inspireret og hvor vi fester og glædes sammen.

 

Etik og ophavsret

Ophavsretten  er en af de grundpiller i vores fag som er under forandring, og pres i disse år. Fra en tid hvor man kunne leve godt af sine videresalg, til en virkelighed hvor mange kunder forventer at have frikøbt billederne fra starten, og hvor billeder florerer herreløse på nettet, er der en stor etisk og pædagogisk opgave foran os. 

Der er også et kæmpe arbejde iat bevare de midler vi får via ophavsretten – desværre har EU sat en dagsorden, som delvis underkender vores rettigheder. Dog ved jeg, at vores arbejdsindsats i ophavsretsfondens bestyrelse og Copydan Visda har gjort sit virke, idet økonomien ikke bliver så trængt som forventet. 

Det vil kræve stor opmærksomhed også i bestyrelsens fremtidige arbejde, og her ser jeg det som en stor fordel at PF er repræsenteret i mange sammenhænge hvor etik og ophavsret løbende bliver diskutere.

 

PF Konferencerne og Foto-journalistikkens dag 

Vi var et par stykker, der i starten af 90-erne startede PF Konferencerne.  En af de tilbagevendende muligheder vi har for at samles og tale fag, det har været godt og bestemt noget vi skal fortsætte med.  I indeværende år skal vi have fokus på fremtidens visuelle udtryksformer og nye indtjeningsformer for vores medlemmer.

 

Derfor inviterer vi en række visionære branchefolk, uddannelsesfolk og naturligvis PF´s medlemmer, som skal folde den dag ud.

 

”At være formand for PF er et tillidshverv. Det er ikke noget man gør for penge, og honoreringen står ikke mål med arbejdsindsatsen – jeg er formand for PF, fordi jeg vil give mit bidrag til de seje PFere og vores fag” 

 

Jeg ved, at jeg har meget mere at byde på, og der er masser af arbejde og udfordringer, der kræver godt samarbejde blandt os selv, med DJ og mange andre samarbejdspartnere - men det kræver en stifinder….

 

Jeg ser frem til at møde mange af jeg den 8. november

 

Lars Lindskov

 

Fagligt cv:

Freelance fotograf

Formand PF

DJ´s hovedbestyrelse og forretningsudvalg

Mediepolitisk Udvalg

Ophavsretsfondens bestyrelse og forretningsudvalg

Carsten Nielsen Legatet

Mediernes Pension

Pressenævnet

Copydan Visdas bestyrelse

DJ´s store forhandlingsudvalg på DMA området

Arbejdsgruppen Fremtidens Forbund

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Hans Otto

fre, 10/26/2018 - 11:36

Til kollegernes orientering:
Modkandidaten J. Frederiksen har i et indlæg på "facebook" (som jeg ikke er medlem af), påstået, at Lars Lindskov i 1998 ved et kup væltede mig som formand. Det er usandt - og historieforvanskning. Jeg har opfordret J. Frederiksen til trække påstanden tilbage og give os en undskyldning her på PF' s hjemmeside. Det har han så ikke formået eller haft lyst til. Tjah.....