Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Fotoprojektet ”Kvinderne I de hvide kjoler” vinder Ritzau Scanpix prisen

Fotojournaliststuderende Ida Guldbæk Arentzen løb med prisen for sit bachelorprojekt om udsatte etiopiske kvinder.

RSpris

Aleksander Klug

Unge kvinder fra Etiopien. Født inden kroppen er klar til det, og derfor ofre for den invaliderende ”fistula-sygdom”. Men ikke nok med det. Efterfølgende bliver disse unge etiopiske kvinder ovenikøbet stigmatiseret af det omkringliggende samfund. Det er den benhårde historie, som Ida har kastet sig over med nænsomt og roligt s/h fotografi. Kristian Djurhuus skriver i motivationen for at netop dette projekt vinder prisen; ”Fotografen fortæller en historie fra et afsidesliggende sted i verden med så stor intimitet, at historien bliver nærværende for læseren”.

  • Ida Guldbæk Arentzen RSpris

  • Ida Guldbæk Arentzen RSpris

Prisen blev overrakt ved dimissionsfesten på DMJX, hvor 106 nye journalister og 4 fotojournalister i år blev udklækket. ”I får ikke verden serveret på et sølvfad. I skal ud og navigere i en verden, der er mere krævende, men også meget mere spændende. I skal selv finde veje til at kuratere og bruge jeres roller og evner der, hvor der er behov og muligheder. Og der er mange muligheder, både oplagte og uventede,” var nogle af ordene Ida og de andre dimittender fik med på vejen af DMJX- rektor Jens Otto Kjær.

Kommentarer