Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Fotograf vinder vigtig sejr om ophavsret

Norske Fredrik Naumann har vundet vigtig sejr i Norge

foto: Fredrik Naumann

Fredrik Naumann

Det er en vigtig sejr for ophavsretten siger den norske fotograf Fredrik Naumann efter han har fået fuld medhold ved retten i Stavanger.

Mediet Ekte Nyheter hentede et fotografi på Naumann´s digitale platform Felix Features uden aftale og ville efterfølgende ikke betale for brugen. Kravet lød på 6.718,00 kr. -  det dobbelte af Norsk Journalistlaugs vejledende takster. Fordoblingen skyldes, at billedet er anvendt uden tilladelse og uden kreditering.

Mediet mente, at der sædvane på nettet at anvende nedskalerede fotografier med vandmærke uden at skulle betale – specielt for fattige netmedier.

Den norske ret afviste, at billeder med vandmærker har lavere værdi og skriver:

«Retten bemerker at [den ansvarlige redaktøren] ikke fremstår med spesialt høy troverdighet i forklaringen opp mot nettstedets rutiner for bildebruk og hvordan disse ble anvendt i den foreliggende sak. Retten viser til at [den ansvarlige redaktøren] i retten med bred penn har påbropt seg en slags internettsedvane som gir nettpublikasjoner som hans en ubetinget rett til å anvende andres opphavsrettsbeskyttede bilder så lenge de er forsynt med vannmerker. Denne rettsoppfatningen har retten funnet uholdbar og ikke unnskyldelig. Retten finner således at misbruket av [frilansfotografen]s opphavsrett i den foreliggende sak i det minste har vært grovt uaktsom, hvorpå retten ikke finner noen urimelighet i at det skal svares vederlag for den rettsstridige bildebruken i henhold til den faktura som [frilansfotografen] har sendt saksøkte.»

I Norge er der normalt en regel om, at ved krav under 125.000 kr. får man ved medhold 20% af advokatomkostningerne, hvilket ofte får de krænkede til at undlade, at rejse krav, da advokatomkostningerne ofte er betydeligt højere.

I denne sag gav retten fuldt medhold til Fredrik Naumann og retten fandt, at mediet skulle dække alle omkostning og dermed også fotografens advokatudgifter på 37.320 kr.

Det er en god nyhed for fotografer og andre rettighedshavere, at en domstol bruger undtagelsesbestemmelsen og tilkender de fulde omkostninger siger Naumann´s advokat Arvid Berentsen. Den almindelige 20% regel har forhindret mange rettighedshavere i at forfølge krænkelser og det har været rimeligt risikofrit, at misbruge rettighedshavernes materiale.

Jeg er så glad for afgørelsen siger Fredrik Naumann – ikke kun på egne vegne, men på alle fotografers vegne.

foto: Fredrik Naumann

Fredrik Naumann/Felix Features Display pilot perform manouvers in his Pitts aerobatics aircraft.

Kommentarer