Forskellen på gamles sex og granny sex

Gamle kroppe er ikke smukke. De er jo grimme. Ulækre. Uæstetiske. Det nytter ikke, at vi bilder os selv og hinanden noget andet ind.

Forfatter Knud Romer gjorde sit for at provokere fotograf Maria Fonfara, som umiddelbart forinden havde vist sit snart ti år gamle afgangsprojekt ‘Elsk hele livet’. I fotoserien har Fonfara fotograferet ældre og meget gamle mennesker. Nogle nøgne. Andre med tøj. Et enkelt par i akten. Alle med lysten til intimitet og sex intakt.

Og ja, der var rynker og hængepatter, skrumpepikke og skvulpehud. Men også en ømhed, værdighed og en intimitet, som Maria Fonfara måske følte, at Knud Romer trådte på med sine forsøg på at få hende frem og diskutere?

I hvert fald virkede det på undertegnede, som om de havde svært ved helt at finde hinanden, deroppe på scenen, hvor Knud Romers indledende spørgsmål var en filosofisk diskussion, måske med sig selv, måske kastet ud til både Fonfara og publikum, om, hvorvidt den nøgne sandhed er udtryk for, at sandheden normalt er tilhyllet og sløret.

Den greb Maria Fonfara ikke umiddelbart, men samtalen fandt alligevel undervejs et leje, hvor de to kunne diskutere forskellen på det, som Fonfaras serie viser, og granny sex på pornosiderne.

Knud Romer anerkendte, at Maria Fonfaras projekt er  et frigørelses- og oplysningsprojekt, men det er jo også en dyrkelse af det hæsliges æstetik, sagde han og sprang til det groteske i, at vi som journalister og fotografer er så optaget af, at jo mere grimt og grusomt det bliver, desto mere ægte og virkeligt føler vi, at det er.

“Det er jo grotesk at se folk gå rundt på World Press Photo og spise kanapeer og drikke hvidvin og se på grusomheder imens,” sagde han.

Maria Fonfara forklarede, at det for hende havde været vigtigt at vise mennesker.

“Man skulle kunne holde ud at se på det. For mig handler det om identifikationen og deres fortælling. Det er ikke bare nøgne mennesker,” sagde hun.

“Hvorfor skal vi se på det liv, der lugter af død?” spurgte Knud Romer og gentog i en lidt anden form spørgsmålet lidt senere: “Hvad skal vi med genstandsgørelsen af deres ulækre krop – og deres søde smil i øjnene?”

Maria Fonfara svarede, at hun stadig oplevede sex blandt ældre som et tabu, og at emnet og billederne derfor stadig er relevante.

“Jeg ville gøre det så naturligt som muligt,” sagde hun.

“De fleste aspekter i livet er tabuiserede,” svarede Knud Romer.

“Vi har fået en meget afgrænset form for normalitet. Det er alle de andre, der bliver drankere, misbrugere, får diagnoser, bliver deprimerede. Og vi skal alle være for evigt 20 år og symmetriske.”

Det var her, jeg fik lyst til at udbryde et trefoldigt “længe leve hængepatter og vinterpikke!”

Men det gjorde jeg ikke.