FJ-linjens primus motor tildelt hæderspris
Jens-Kristian Søgaard får Carsten Nielsen legatet.
På et DJ's delegeretmøde søndag modtog Jens-Kristian Søgaard legatet opkaldt efter Carsten Nielsen. Legatet på 20.000kr. med dertilhørende skulptur af Jørgen Hauge Sørensen tildeles et medlem af forbundet, der "med udtryksmæssig gennemslagskraft har præget samfunds- og kulturdebatten, eller som har markeret sig ved en særlig faglig indsats".
Jens-Kristian Søgaard er uddannet pressefotograf og har i sin karriere både været ansat på Demokraten samt Aarhus Stiftstidende, sidstnævnte i mere end 10år. I den tid, var Jens-Kristian Søgaard aktiv i DJ hvor han var medlem af hovedbestyrelsen fra 1980-1986. Senere førte Jens-Kristian Søgaard sit faglige arbejde videre gennem posten som formand for Pressefotografforbundet 1983-1986.
Sidenhen blev Jens-Kristian Søgaard ansat som lektor, prorektor derefter rektor på dengang Danmarks journalisthøjskole, hvor han blev primus motor på oprettelsen og udformningen af fotojournalistuddannelsen.
Kommentarer