Fire på stribe
Corona & Danskerne: Kasper og Stine er flyttet fra Jylland til København for at udleve en fælles drøm. Anna og Viktor mødte hinanden på Odder Højskole i efteråret 2018 og blev hurtigt kærester der. Det er samme højskole som Stine var på, der mødte de tre hinanden. Sidenhen er Kasper joinet fællesskabet. Vi har boet sammen siden 28. januar til 1. juli hvor vi skal finde et nyt lejemål - lad os krydse fingre for at denne pandemi ikke gør det mere besværligt at finde et lejemål, end det er i forvejen.
Joshua Andrew Gross
Kasper Knopper, 23 (ham med huen)
Kommer oprindeligt fra Thyborøn, Vestjylland og har arbejdet som portør og i psykiatrien i flere år. Jeg er flyttet til København og har fundet job i psykiatrien herovre, og skal til april starte om ambulancebehandlerelev i Hillerød. Vi arbejder stadig i psykiatrien, og tager vores forbehold med værnemidler osv. til trods for COVID-19.
Jeg er lige hjemvendt fra Jylland hvor vi arbejdede på Regionshospitalet Herning blandt Corona-smittede patienter og er nu i selvvalgt karantæne, dog uden symptomer og sygdom, for at være på den sikre side. Jeg har nu tilmeldt mig et frivilligt callcenter på Østerbro i samarbejde med Røde Kors, som har døgnåbent telefonlinje for bekymrede borgere og sygdomsramte. Der afventer jeg at blive kaldt ind når der er akut behov for hjælp.
Tiden går med kollektiv-hygge, kaffe, praktiske gøremål og spil en masse.
Stine Maan Libergren, 22 (stribet trøje)
Kommer fra møborg, Vestjylland. Bor nu i København. Har boet her i kollektivet, i to måneder. Uddannet social- og sundhedsassistent. Jeg har arbejdet på psykiatrisk afdeling på Herning hospital i et år. Læser til sygeplejerske på 1. Semester på Nørrebro. Flyttet her til grundet studie og for at prøve storbylivet. Bor i kollektiv med Kasper, Anna og Victor.
I corona-krise-karantæne-perioden laver jeg lektier som vanligt, vi hygger os med film, spil, rengøring og lange sjove og dybe samtaler. Kasper og jeg tog hjem til Jylland weekenden over. Vi blev et par dage ekstra for at hjælpe til på sygehuset i Herning. Nu har jeg tilmeldt mig rød kors til at hjælpe borger i karantæne, med indkøb og diverse ting udenfor hjemmet.
Anna Sofie Vogelius, 22 (grå trøje)
Kommer oprindeligt fra Kgs Lyngby fra en familie på 5.
Jeg læser til sygeplejerske og er meget interesseret i menneskes psyke. Så arbejder jeg som tjener på Iki Sushi og som frivillig chatrådgiver på Headspace.
De sidste par uger med Corona virussen, har gjort mig opmærksom på mange ting omkring hygiejne.
Jeg føler mig lidt ængstelig over hele situationen, og bange for hvor længe det kommer til at vare.
Men vi bor heldigvis i et meget hyggeligt og harmonisk kollektiv. Så hyggen og optimisten forsvinder heldigvis ikke.
Victor Thestrup Scheffel, 22 (blå trøje)
Jeg er elev på KBH film og fotoskole og lever til dagligt af at lave reklamer, musikvideoer og lignende. Derudover er jeg cykelbud i weekenden og frivillig chatrådgiver i Headspace.
Jeg er på mange måder umådeligt imponeret over den måde vi i fællesskab håndterer situationen med virussen her i Danmark. Der opstår en Kollektivisme jeg er glad for at kunne opleve. Og Heldigvis er de eneste fysiske symptomer jeg har for tiden er, at være glad i låget for at bo med de her mennesker, og en smule rastløshed!
Læs andre historier her: https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/corona-og-danskerne
Kommentarer