Endnu to fotografer fyret på Nordjyske
32 stillinger nedlægges via fyringer og frivillige aftrædelser - 2 fotografer er i dag blevet fyret
Fyringsrunder er desværre næsten blevet en dagligdags begivenhed i den danske medieverden og selvom Nordjyske tidligere har været igennem store fyringsrunder er det bestemt ikke slut. Siden november har det været kendt, at der skulle ske besparelser og gode tillidsfolk har forhandlet i perioden. Der er 12 frivillige fratrædelser og i dag er der sat navne på 18 DJ-kolleger, der er blevet fyret - heraf 2 fotografer. Derudover er der to ubesatte stillinger i redaktionen, der ikke bliver genbesat.
Der skal spares ca. 40 millioner i 2020 og der er varslet besparelser i 2021 på 30 millioner.
Gode tillidsfolk og DJ har været tilstede på Nordjyske i dag. PF-ere er naturligvis altid velkomne til at rette henvendelser til PF - også efterfølgende.
PF´s bestyrelse besluttede på bestyrelsesmødet i går, at vi naturligvis gerne ville hjælpe ekstra via efteruddannelse m.v. til de mange berørte kolleger, der gennem den seneste tid er blevet berørt af fyringer og nedskæringer.
Kommentarer