Gå til hovedindhold
Bliv medlem

En journalist med en fotografisk hjerne

I dag løfter vi sløret for endnu en dommer til Årets Pressefoto, hun er ikke fotograf, men hendes hjerte banker for det gode pressefoto.

Susanne Sayers

Susanne Sayers "Det er i modlys, men du bad om et billede af stranden," skriver Susanne Sayers i den MMS hvor billedet er vedhæftet.

Hun har været chefredaktør, hun har været nyhedsredaktør og hun har været forfatter,
i dag kalder hun sig journalist, direktør, projektleder, kantinedame, bogholder, rengøringsdame med mere, i den lille freelancebutik i Lissabon.  Men hun kalder sig aldrig fotograf, for Susanne Sayers har stor respekt for pressefotografiet, så meget at hun sagtens kan skelne imellem en fotograferende journalist og en fotograf.

Håber at mediecheferne tager fejl
”Pressefotografen kan tage os derud hvor journalisten efterhånden ikke kommer” siger Susanne Sayers i telefonen fra stranden i Lissabon og tilføjer ”Jeg håber at mediecheferne tager fejl, hvis de tror at de kan skære ned på fotograferne, og lade journalisterne overtage deres arbejde” en virkelighed som desværre er ved at blive hverdag i Danmark, senest i dag, hvor det var nogen af de Jysk/Fynske kolleger der mærkede sparekniven.

Der er gode historier i Danmark
Susanne Sayers har sagt ja til at være med i dommerpanelet til Årets Pressefoto, og hendes hjerte har altid brændt for det gode fotografi, hun er en hyppig gæst ved bl.a. fotofestivallen i Perpignan, og sidste år bed hun mærke i internationale billeder, der lige så godt kunne være taget i Danmark ”Der var en spansk serie hvor fotografen fulgte nogle familier der blev smidt ud af deres lejligheder, det sker også i Danmark” siger hun og fortsætter ”Jeg glæder mig til at se hverdagsbilleder med optimisme og håb, og de behøver ikke at være fra udlandet, vi skal huske at der også er gode historier i Danmark”.

 Alle kan tage et billede
Susanne Sayers tager selv mange billeder ”alle kan tage billeder, men det er ikke alle der kan tage gode fortællende fotos med flere lag og indgange som en dedikeret pressefotograf” siger hun i telefonen i 24 graders varme på stranden i Portugals hovedstad og tilføjer ”jeg kan tage dokumenterende billeder, men ikke de historiefortællende som en pressefotograf” lyder det ydmygt, en påstand som vi straks prøver af, Susanne Sayers får til opgave at tage et billede til denne historie, som du kan se i toppen af artiklen.

Kommentarer