Ekstra Bladet i ny visuel fyringsrunde
Tre billedredaktører og en billedbehandler blandt de fyrede
”Fyringsrunden kommer i kølvandet på en ekstraordinær coronakrise, hvor medarbejderne har kæmpet for at få virksomheden igennem krisen. At ledelsen kvitterer med en spareplan og nedlæggelse af stillinger, er i den grad en svinestreg. Nøglemedarbejdere for det tabloide produkt, der på coronakrisens højdepunkt blev set som uundværlige, bliver nu smidt på porten. Den beslutning er i vores øjne katastrofal og endnu et udtryk for manglende indsigt og overblik.” skriver medarbejderne blandt andet til EB´s ledelse.
Iflg. chefredaktør Poul Madsen kommer besparelserne ikke til at koste noget på kvaliteten af Ekstra Bladets billeder.
”Det får ikke nogen indflydelse på vores billeder. Det er en funktion, som journalister og redaktørerne fremover selv skal stå for, og det er faktisk helt unikt i mediebilledet, at vi har haft billedredaktører i traditionel forstand” siger Poul Madsen til Journalisten.dk: https://journalisten.dk/ekstra-bladets-ansatte-nedlaegger-arbejdet-efter-otte-stillinger-er-blevet-nedlagt/
Som bekendt har Ekstra Bladet tidligere fyret deres fastansatte fotografer.
Kommentarer