Ekspertpanel: Fotografi har aldrig været vigtigere

Vi har aldrig levet i så visuel en tid som nu. Vi er omgivet af billeder, og milliarder af mennesker kan tage fotos med deres mobiltelefoner og dele dem med resten af verden. Selv små børn har i dag en avanceret forståelse af fotos. Men har stillfotografiet en fremtid, når det nu også er muligt for snart sagt enhver at lave levende billeder, og droner kan lave blændende optagelser fra nye vinkler? Det var emnet for dagens debat på PF-Konferencen.

De tre eksperter, professor i fotografistudier Mette Sandbye, digital strateg og ekspert i sociale medier Peter Svarrer og sociolog og fotograf Maja Daniels, valgte at opfatte spørgsmålet som ren retorik. For ja, selvfølgelig har stillfotografiet en fremtid, sagde de på hver deres måde.

Mette Sandbye konstaterede, at fotografiets død er forudsagt flere gange, lige som mange forudsagde, at nu var det slut med malerier, da fotografiet blev født.

“Men hver af kriserne for fotografiet har vist nye muligheder, og det er også tilfældet nu,” sagde hun.

Det menneskelige blik

Er der så også brug for professionelle fotografer, når snart sagt alle og enhver kan skabe et aldeles brugbart foto blot ved at bruge den seneste smartphone?

Også her var svaret fra panelet entydigt ja. Men til gengæld kommer det til at kræve mere af fotograferne og først og fremmest af deres menneskelige egenskaber. For teknikken er ikke længere det afgørende – den er blevet hvermandseje. Det er det særlige menneskelige blik for fotoet derimod ikke.

Peter Svarrer sagde, at teknikken kan både sløve og skærpe.

“I kan i princippet bare falde i søvn og lade kameraet gøre resten. Men teknikken og algoritmerne kan også gøre jer mere vågne. Det handler om at se verden og lade computeren klare alt det kedelige. Det kræver et aktivt valg: Vil man blive sløv, eller vil man skærpe sit syn?” spurgte Peter Svarrer.

“Forstår man at bruge teknikken og algoritmerne, kan man bruge dem til at forstærke sit fotografi og sin fortælling. I skak taler man nu om kentauerskak, fordi mennesker spiller mod hinanden hjulpet af computere. Menneske og computer sammen er stærkere end computer og menneske hver for sig. Det kommer til at gælde inden for mange områder, også fotografiet.”

Mette Sandbye betonede fotografiets evne til at skabe en større medmenneskelig forståelse, og at det er her, de professionelle fotografer for alvor skiller sig ud: I de bevidste valg, i fortællingen, i udviklingen af historien, og hvordan den perspektiverer og skaber forbindelse.

“Tiden råber på anderledes indgange, på research, reflektion og langsomhed. Det humanistiske, det mellem-menneskelige, det medmenneskelige – det har altid været knyttet til det journalistiske fotografi, og der er et utroligt behov for det i dag. I kunstens verden er der en kæmpe interesse for journalistisk fotografi og dokumentar som aldrig før,” sagde Mette Sandbye.

Maja Daniels, som selv arbejder som fotograf, var enig og opfordrede fotograferne og medierne til at turde bruge fotografiet mere og mere udfordrende.

“Vi lever i en verden, hvor alle er meget visuelle kompetente. Jeg har holdt workshop med børn, jeg er blæst bagover af, hvor dygtige de er til at fortælle en historie med fotos. Vi kan godt forvente meget mere af os selv og vores seere, når vi fortæller, og her tænker jeg ikke kun på de tekniske dele. Vi skal se mulighederne for at fortælle historierne på nye måder, vi skal tænke over, hvordan vi bruger fotografiet i vores samfund og demokrati,” sagde Maja Daniels.

Men hvad skal vi leve af?

Forud for debatten var det gjort klart, at den handlede om stillfotografiets fremtid, ikke om pressefotografernes fremtid. Men de mange fremmødte, hvoraf nogle havde trodset massive tømmermænd, var ikke klar til at lade det spørgsmål ligge.

For det er fint nok, at der er kæmpe interesse for fotografiet, og at der er fotoudstillinger og fotobøger som aldrig før. Men det kan fotograferne ikke leve af, for det giver få penge og er dyrt at lave. Hvor skal de få pengene?

Og hvad med kvaliteten af de klassiske mediers fotografi? Fotografafdelinger bliver nedlagt, mediecheferne vægter ikke kvaliteten, indvendte Joachim Ladefoged.

“Hvis vi ikke hver især laver bedre billeder, og hvis avisen ikke vælger det bedste hver eneste dag, så bliver vi udkonkurreret,” sagde Joachim Ladefoged til klapsalver i salen.

For kort tid til debat

Selv om der var sat fem kvarter af til debatten, viste det sig at være utilstrækkeligt. Ordstyrer Irene Greve måtte afbryde den, da den for alvor var ved at komme i gang, og det var en fejl, at der ikke var sat bedre tid af til debatten, erkender PF-formand Lars Lindskov efterfølgende.

“Vi må nok også erkende, at tingene er gået så hurtigt på det seneste, at debatten i højere grad skulle have handlet om vores branche og ikke bare fotografiet som sådan,” tilføjer han.

Lars Lindskov mener, at der var mange spændende perspektiver i debatten og mange brugbare indsigter, men at det er svært at drage en egentlig konklusion.

“Jeg er enig i, at fotografiet har en fremtid, og at der også er brug for de professionelle fotografer. Men det er stadig en åben diskussion, hvordan vi sikrer, at der er penge til det.”

Læs også: "Sådan overlever pressefotografiet de mange amatører..