Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Dømt for at planlægge indbrud hos fotografer

To litauiske mænd skal i fængsel

Sydøstjyllands Politi stoppede i december de to mænd i en bil, der viste sig at være stjålet. I bilen fandt betjentene udstyr til indbrud og en liste med navne og adresser på 15 fotografer. Retten i Horsens godtog i dag anklagerens påstand om, at de to mænd havde til hensigt at begå indbrud og stjæle udstyr for mindst 1,8 millioner kr. Dommeren idømte den ene af mændene 6 måneders fængsel. Den anden fik 8 måneder fordi han også havde overtrådt et 6 års indrejseforbud. Ud over turen bag tremmer fik mændene 6 års indrejseforbud.

Da sagen første gang kom frem mente Sydøstjyllands Politi ikke at fotografer var særligt udsatte, selvom de ofte deres udstyr på hjemadressen og ikke på en arbejdsplads. Den påstand stillede formand for Pressefotografforbundet, Lars Lindskov, sig stærkt tvivlende overfor.

Kommentarer