Gå til hovedindhold
Bliv medlem

"Der er ikke noget bedre end at sidde tilbage med en følelse af 'wow, den havde jeg ikke lige set komme'"

Mød dommer i TV/WEB til Årets Pressefoto 2021 -Jakob Carlsen.

Jakob

Jeppe Carlsen

Blå bog

Navn: Jakob Carlsen
Stilling: Fotograf
Hvor længe har du været i faget? (Hvornår blev du uddannet): 1999
Arbejdsplads: Politiken 1999-2002, siden freelance.

Hvad tænkte du, da du blev spurgt om du ville være dommer til Årets Pressefoto?

Jeg blev rigtig glad og beæret over at blive spurgt. ÅP har været en årlig begivenhed for mig gennem rigtig mange år, en god anledning til at kigge tilbage på året der er gået i forhold til hvad jeg selv og mine kolleger har lavet. Så det er dejligt at kunne bidrage med mine kompetencer fra den anden side af bordet. Og så er levende billeder stadig en ret ny genre for mig at arbejde med professionelt, så jeg er glad for at blive spurgt netop om denne kategori.

Hvad vil du have fokus på, når du skal bedømme i år?

Den godt fortalte historie, både i billede, lyd og klipning. Med min baggrund som stillfotograf gennem mange år kigger jeg efter de velovervejede og godt komponerede levende billeder fordi det er et vigtigt værktøj til at formidle historien. Selvfølgelig vil jeg gerne udfordres billedmæssigt, men der skal være en visuel feeling der understøtter fortællingen. Og så vil jeg gerne se historier jeg ikke har set før, eller som er fortalt på en ny måde.

Hvad synes du om niveauet ved Årets Pressefoto/Tv-Video-Web, igennem de sidste år?

Jeg synes niveauet har været svingende, men jeg kan se en lyst til at lege med mediet som jeg håber på også at se i år.

Hvad vil du kigge efter, når du skal finde en vinder?

Jeg vil gerne overraskes, der er ikke noget bedre end at sidde tilbage med en følelse af “wow, den havde jeg ikke lige set komme”. Og så vil jeg kigge efter helstøbte projekter, hvor der tydeligt er taget nogle valg der gør fortællingen stærk og vedkommende.

Kommentarer