Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Denne gang var det anderledes

Dansk fotograf var en af de første på stedet ved terrorangrebet i Bruxelles

Normalt fotograferer han mænd i jakkesæt i EU-kommisionen, men denne gang var det helt anderledes. PF'er Erik Lundtang sad i morges på sit kontor overfor kommisionen, da bomberne sprang på metrostationen Maalbeek. Han tog sit kamera og løb. Længere væk var det ikke. Til fyens.dk fortæller han, at det først var bagefter, da han sad foran computeren, at det gik op for ham, hvor mange sårede han havde med på billederne. "Jeg tænkte slet ikke, men fotograferede bare alt hvad der bevægede sig."
 

Preller ikke af
"Imens jeg stod midt i kaos, ringede min ekskone. Vi vidste godt at børnene var i sikkerhed, men havde et praktisk problem, fordi vejen ud til deres skole var spærret." Erik fortæller at den voldsomme begivenhed ikke bare preller af som den ville have gjort tidligere. "Det var anderledes denne gang. Lige midt i den by jeg bor i og ikke et sted i Ukraine."

Kommentarer