Delegeretmøde i DJ
Søndag den 23. april og mandag den 24. april afholder Dansk Journalistforbund delegeretmøde i Kolding
Udover beretningen og den efterfølgende debat vil der være en række strategier til vedtagelse og diskussion.
En ny arbejdsløshedsstrategi skal vedtages og den prøver at tage højde for, at medie- og kommunikationsbranchen er præget af forandringer, fusioner og fyringer, men også af højt engagement, begejstring, tætte deadlines, højt tempo og stor synlighed.
DJ har stor fokus på arbejdsmiljø i en tid, hvor man forventes at blive længere på arbejdsmarkedet og skal udkomme på flere platforme. Grænsen mellem arbejdsliv og privatliv er mere flydende og der vil også være et øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø og som noget nyt er rådgivning om sikkerhed i konfliktområder kommet med.
Det er også nyt der skal vedtages en digital sikkerhedsstrategi, da det skønnes at medlemmerne har en særlig forpligtigelse til at beskytte kontakter og materiale.
DJ arbejder efter et handlingsprogram, som også kommer til debat og derudover er der en række forslag til lovændringer blandt om ændring af navn, om ledere kan være medlemmer af DJ, mulighed for nedsat kontingent for lavtlønnede – og frit valg af organisatorisk medlemskab af kreds eller specialgruppe, hvor man i dag skal være medlem af både en specialgruppe og en kreds, hvis man ikke er medlem af en medarbejderforening.
Der er naturligvis også valg af formand, næstformand og hovedbestyrelse.
Kommentarer