Debat : Sammen er du stærkere

Journalistens rundspørge blandt de seneste 10 års uddannede fotojournalister viser, at 24% af de selvstændige har svært ved at leve af at være fotojournalist. Det er en stor andel. Det er kun dem, der er selvstændige fotografer nu, man har spurgt. Jeg er i tvivl om den gruppe på 19%, som supplerer med anden indkomst, også skulle svare på spørgsmålet. Man må formode at i den gruppe og i gruppen på 13,5%, hvor folk har skiftet branche eller er i gang med en anden uddannelse, er mange, som har kastet håndklædet i ringen eller har fundet ud af, at de bliver nød til at supplere med indkomst fra en anden branche. Så mit skøn er at tallet i virkeligheden er højere. Jeg synes derfor, at det er på tide at gøre op med tabuet, at mange har det svært. Det er en fælles opgave, og PF har nogle tiltag på vej, som gerne skulle hjælpe med at vise bredden i vores fag og gerne inspirere med andre måder at gribe faget an på. Det ene er, at lave en artikelserie med fotojournalister som arbejder forskelligt med faget. Et andet tiltag er, at lade PF´s instagram blive styret af forskellige fotojournalister en uge ad gangen.

Det er nok ikke en realitet, at der kommer mange nye avisfotografstillinger fremover. Jeg synes derfor, det er på tide at redefinere os selv som branche. Vi kan fortælle historier visuelt, og vi er skide gode til det. Den kvalitet kan bruges mange andre steder end hos de traditionelle medier, og på andre måder end kun ved at være stillfotograf. At jeg er fotojournalist definerer den måde, jeg fortæller historier i billeder på, ikke dem jeg arbejder for. Jeg ved rigtig mange allerede nu bruger uddannelsen på nye måder, og jeg formoder de fleste selvstændige fotojournalister fotograferer for mange andre end de traditionelle medier. Jeg synes, vi er rigtig godt i gang. Som jeg ser det mangler vi at ændre mindsettet : så man er lige så meget fotojournalist, selvom man arbejder mere kommercielt og/eller mindre for de trykte medier. Derudover så er der andre arbejdsområder, vi har stor flair for at kunne indtage. Efter en brainstorm til et bestyrelsesmøde i PF er her, hvad vi kom frem til af forskellige stillinger, som PF´er også kunne besidde: VJ, social media manager, redaktionssekretær, layouter, webformidler/visuel webformidler, visuel kommunikatør, redaktør, PR medarbejder, webtv medarbejder, dokumentarist, visuel ideudvikler, erhvervsfotojournalist og dronefotograf.

I undersøgelsen hvor selvstændige skulle svare, hvilke udsagn der passer bedst på dem, var et af udsagnene: ”Jeg tjener generelt mere, end jeg behøver og kan uden problemer tillade mig at sige nej til opgaver”. Præmissen er forkert. Det handler i mine øjne ikke om, hvor meget man tjener, og om man kan sige nej til opgaver. Nogen gange har man uanset indkomst ikke råd til andet end at sige nej til opgaver. Opgaver der økonomisk er langt ude, har vi ikke råd til at sige ja til, da vi så er med til at presse priserne i vores eget fag, så endnu færre kan leve af det.
 

At redefinere vores branche, eller arbejde på at flere kan leve af branchen, er et fælles arbejde. Som en radiojingle hos en anden fagbevægelse lyder: Sammen er du stærkere. Lad os hjælpe hinanden med inspiration og ideer til efteruddannelse, så vi kan indtage nye arbejdsområder, lære vores kunder hvorfor de skal hyre en fotojournalist (PF´er) frem for en traditionel fotograf og at holde priserne oppe. I PF regi arbejder jeg sammen med mine kollegaer på at lave freelancekurser og har planer om, at samle information målrettet freelancere på vores hjemmeside. Bestyrelsesarbejdet består er frivillig arbejde, så tingene kan tage tid.
 

Angelina Owino, freelance fotojournalist og suppleant i Pressefotografforbundet

Kommentar fra det gamle website:

Geert Mørk
Svært at være alene

Har læst både Journalistens undersøgelse og Angelinas kommentar. I 25 år var jeg freelance PF´er, inden jeg af mange årsager valgte nye veje i 2010. De sidste 10 år har jeg været fastansat indenfor rådgivning og undervisning af bl.a. selvstændige - i mange forskellige brancher og det er for mig helt tydeligt, at det ikke kun er i mediebranchen, at det er svært at være en fri fugl. Det er helt utrolig svært at være selvstændig, når man skal konkurrere med større bureauer og konsulenthuse der har en skarp profil og har musklerne til at brande sig langt bedre end en freelancer. Som freelancer skal du klare ALLE opgaver alene - incl. branding, netværk, regnskab, hjemmeside, salg, markedsføring, idéudvikling, myndigheder osv, osv. Alt sammen noget man ikke får penge for, og som fjerne fokus fra kerneydelsen. I "gamle" dage (indtil ca. år 2000) var det meget nemmere: der var faste priser, udgiverne måtte kun bruge PF´ere, vi sad eksklusivt på at fremstille billederne i mørkekammeret og havde udstyret til at sende billederne. Alle disse fordele er væk i dag, og freelancere står midt ude i et kæmpe marked, hvor der er ufattelig mange - dygtige - aktører. Som "solist" er man nærmest usynlig medmindre man er en af de få, der kan noget helt unikt, og som formår at brande sig med nogle helt særlige kompetencer. Men langt de fleste frie fugle kan grundliggende det samme, nærmest uanset branche. Stort set alle PF´ere kan de ting, som Angelina skriver: VJ, social media manager, redaktionssekretær, layouter, webformidler/visuel webformidler, visuel kommunikatør, redaktør, PR medarbejder, webtv medarbejder, dokumentarist, visuel ideudvikler, erhvervsfotojournalist og dronefotograf - men de færreste kan det alene – og slet ikke det hele på én gang. De fleste af dem jeg de sidste 10 år har set lykkes som selvstændige er gået sammen med andre i forskellige konstruktioner: kontorfællesskaber, professionelle netværk (f.eks. BNI – og andre), små mediebureauer osv. Lær af andre: indenfor sundhedssektoren er der også mange freelancere der kan det samme, og mange af dem vælger at gå sammen i sundhedshuse, hvor deres ydelser kan understøtte hinandens forretninger, og de kan markedsføre sig sammen, dele husleje, hjemmeside osv. Det samme sker indenfor et område som forretningsudvikling, hvor ingen selvstændige konsulenter kan ALT og samtidig gøre det ALENE. Også her findes der mange gode eksempler på at fællesskaber virker bedre. Håber I lykkes derude! Savner faget og kollegerne – men ikke branchen;-) Venlige hilsner Geert Mørk