De ville HA fotografi!!!

Der stormede en mindre orkan ind fra Københavns havn, og alligevel var det en ret magisk aften, at se unge mennesker, fotointeresserede, de kendte, de ukendte, mænd i habitter, damer i lange kjoler, busser fyldt med langhårede højskoleelever. Alle strømmende til operaren. For at se fotografi.

Jan Grarup og organisationen mod tortur; Dignity, stod bag dette kæmpe arrangement. To timer med fotografier og historierne bag. Og nå ja, så også en Jan Grarup fuldstændig uden filter. Hæmningsløst sig selv. Og netop denne kombination gjorde arrangementet til en vild oplevelse. Og underlig oplevelse. Fuldstændig udenfor kategori.

Publikum blev tryllebundet til de mest voldsomme og alligevel på en gang også smukke fotografier, der blev blæst op i en enorm størrelse. Og hvor selve billedet stod som et kys i røven. Og Jan. I sin hvide skjorte og vest. Alene på scenen. Ordenen der fulgte billederne. Verden. Mennesket, når det er allermest ondt. Allermest sårbart. 1700 mennesker fuldstændig stille. Tårer der trillede ned af de unge kinder.

Og bedst som han havde os alle sammen i sin hule hånd. Gik han planken ud. I en ærlig og overrumplende fortælling. Fuld af bandeord. Fuck. Jeg vil skide på. Om kvinder. Post traumatisk stress. Sex. Ødelagte forhold. Selv ekskæresten blev inviteret på scenen. Egentlig i kraft af sin rolle som journalist. Men på scenen ligeså meget i rollen som en tabt kærlighed. Vildt. Underligt. Og voldsomt ærligt.

Fotografier for fuld udblæsning. Men også en fotograf, der gik hele vejen i sandhedens tjeneste, og hvor de færreste nok efterfølgende selv ville drømme om at følge i hans fodspor. Men hvor man samtidig ikke kunne have andet end den største respekt for hans indsats. Alt sammen i selveste operaren, der, som Jan selv sagde det, nok ikke var vant til noget i den her dur.

Modigt.