Coronapas til generalforsamlingen og PF-konferencen
Det er næppe gået manges næse forbi, at coronavirus endnu en gang udløser gule “breaking” på diverse mediers hjemmesider.
Smittetalene stiger og fra fredag den 12. november 2021 er coronapasset igen indført. Hotel Nyborg Strand har meddelt bestyrelsen, at alle gæster samt besøgende på hotellet, skal kunne fremvise et gyldigt coronapas.
Det er derfor vigtigt, at alle deltagere til generalforsamling og PF-konferencen, får tjekket op på coronapasset, inden man ankommer til Nyborg Strand, da det skal vises for at kunne komme ind på hotellet.
Hvis ikke du har et gyldigt coronapas, kan du se her, hvor du kan blive testet.
https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/kort-over-covid-19-testcentre
Uanset om man er vaccineret eller ej, opfordrer vi alle til at blive testet inden man møder op til både generalforsamling og konferencen.
Vi glæder os til at se jer i Nyborg!
Kommentarer