BTMX fyrer alle fotografer
Uforståeligheden fortsætter torsdag da BTMX melder sig ind i rækken af aviser og mediehuse der har været ude med kniven i hård sparerunde.
I går fejrede vi det danske pressefotografi og i dag torsdag lagde skyerne sig over pilestræde da BTMX meldte ud at faste fotografer er fortid på redaktionen. Der skal nedlægges i alt 23 stillinger, hvoraf 14 af dem er redaktionelle, hvorfor hele fotoredaktionen bliver nedlagt. MetroXpress nedlage sin fotoredaktion i 2013, så det er altså hele BTs fotoredaktion der nu lukker ned.
De to nuværende fotopraktikanter på BT får ifølge Journalistens oplysninger tilbudt at fortsætte hos Berlingske Medias fotobureau Scanpix.
BTMX har i alt 22 praktikpladser pt. og også her bliver der skåret ned så de i sidste ende vil råde over 10 pladser.
I en kommentar til Journalisten viser Pressefotografforbundets formand Lars Lindskov sig uforstående overfor at også BT skal køre videre uden faste fotografer:
”Det er både forfærdeligt og uforståeligt. Der er desværre ved at gå mode i at nedlægge avisernes fotoafdelinger. Jeg anerkender, at mediebranchen er hårdt ramt af faldende indtægter. Det skal man selvfølgelig forholde sig til. Men i en verden og et nyt medieudbud, som aldrig har været mere visuelt, så er det uforståeligt, at man ikke vil fastholde den værdi, der ligger i, at fotojournalisterne er fast tilknyttet redaktionerne og indgår i den daglige ideudvikling,” siger Lars Lindskov til Journalisten.
Avisen udkommer ikke i morgen
Hen på eftermiddagen kom nyheden om at BT ikke udkommer på print i morgen da medarbejderne har nedlagt arbejdet i strejke.
Kommentarer