Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Brandborg-sagen for Højesteret

Morten Brandborgs sag bliver indbragt for Højesteret har Procesbevillingsnævnet netop godkendt.

I byretten vandt Morten Brandborg klart og anklagemyndigheden ankede til Østre Landsret, hvor Brandborg kun delvis vandt og dermed også blev kendt delvis skyldig.

Den 17.  december 2017 var pressefotograf Morten Brandborg på arbejde ved en ulykke på Bornholm. Redningsfolk mente han var for tæt på og forhindrede deres arbejde. Ved byretten i november 2018 blev Brandborg frikendt for dette og for ikke at følge anvisningerne og anklagemyndigheden krævede et halvt års fængsel.

Dommen blev anket til landsretten og blev behandlet i starten af januer 2020, hvor Brandborg blev dømt for ikke at følge anvisningerne, men blev ikke dømt for den store del af anklagen – nemlig at have forhindret redningsarbejdet.

Dansk Journalistforbund, advokat Tyge Trier og Morten Brandborg ønskede sagen prøvet ved Højesteret og ansøgte Procesbevillingsnævnet, hvilket nu er imødekommet.

Sagen er endnu ikke berammet.

”Jeg glæder mig til at få sagen afklaret og frem for alt afsluttet” siger Morten Brandborg.

Kommentarer