Brancheforening beklager kluntet formulering i fotokonkurrence
Det der i første omgang lignede en kreativ måde til at få fyldt fotoarkivet op gratis, er heldigvis en misforståelse siger kommunikationsrådgiver Sofie Gravers Jacobsen, fra Danske Havne til pressefotografforbundet.dk
Brancheforeningen Danske Havne har udskrevet en fotokonkurrence som har deadline d. 5. marts 2018. Her stod der i første omgang i deltagerbetingelserne: ”Der må selvfølgelig ikke være ophavsrettigheder tilknyttet de indsendte fotos. Vi skal kunne bruge dem kvit og frit.” og længere ned i teksten står der: ”Danske Havne forbeholder sig ret til at bruge alle indsendte fotos i informationsmæssige øjemed, i publikationer, på hjemmesiden, i brochurer etc. i eget navn med nævnelse af fotografens navn”.
I dommerkomiteen sidder fotojournalist Asger Ladefoged, og han var helt uforstående overfor de krav som Danske Havne havde formuleret i deltagerbetingelserne, ”hvis det er reglerne, så skal jeg ikke være dommer” sagde Asger Ladefoged til pressefotografforbundet.dk, og tilføjer ”det anede jeg ikke, jeg har slet ikke tænkt i de baner, jeg ringer til Sofie Gravers Jacobsen med det samme”.
En opringning der virkede, for kommunikationsrådgiver Sofie Gravers Jacobsen, afviser at dette er en øvelse for at få fyldt arkivet op gratis, ”jeg har ikke haft evnerne til at formulerer mig rigtigt, det vil jeg lave om” siger hun i telefonen da pressefotografforbundet.dk fanger hende sidst på eftermiddagen, ”Vi vil sikre os at vi kan bruge billederne til en vandreudstilling i landet, og til et særtillæg til vores årsberetning, derfor er det endt med denne kluntet formulering siger hun”
Det er ikke første gang vi ser store organisationer efterlyse gratis billeder, men i dette tilfælde afviser kommunikationsrådgiver Sofie Gravers Jacobsen, at der har været tale om endnu en kedelig sag, ”jeg retter teksten i aften, og på onsdag sender vi rettelsen ud med vores nyhedsbrev” siger hun.
Du kan stadigvæk være med i konkurrencen på dette link…
Læs også: 3F i Sydsjælland efterlyser amatørfotografer...
Læs også: Odense Kommune vil spise fotografer af med biografbilletter...
Kommentarer