Bestyrelses kandidat: Flemming Hansen
Generalforsamling 2020: Kandidat til bestyrelsen - Flemming Hansen
Jeg stiller op til bestyrelsen i Efter flere opfordringer og grundige overvejelser har jeg besluttet at stille op tIl PF bestyrelsen igen, efter 2 års pause.
Det er nu sikkert at PF får ny formand og jeg vil gerne være med til at sætte kursen for det fremtidige arbejde.
Mit “valgprogram i punkter er følgende:
- stor åbenhed om bestyrelsens arbejde, beslutninger og økonomi.
- prioritering af midler til efteruddannelse af medlemmerne.
- ændring af Årets pressefoto på alle niveauer i fremtiden, så det bliver mindre omkostningstungt. Herunder åbning, udstilling og katalog.
- Etablering af faglig taskforce/samarbejde med DJ, så vi hurtigt kan reagere ifm. faglige sager.
- Ændring af aflønning for fagligt arbejde for PF. Der skal være et mindre fast vederlag til formanden/ kvinden eller formandskabet. Derudover skal den primære aflønning ske som fagligt frikøb efter retningslinierne i DJ. PF bestyrelsen skal beslutte hvilke opgaver der skal løses med faglig frikøb og i hvilket omfang. Dette også set i lyset af en fremtid med færre Ophavsretsmidler, hvoraf halvdelen af formandsvederlaget i dag tages fra.
- PF skal ændre status fra forening til gruppe i DJs struktur. Dels skal vi understøtte forenklingen af DJs struktur, der blev iværksat ved sidste delegeretmøde og dels skal vi sikre, at vores medlemmer har mulighed for kun, at være organiseret i en specialgruppe, som også kan blive direkte repræsenteret ved delegeretmøderne.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen
Kommentarer