Asger Carlsen løfter arven efter Weegee
Den danske fotograf Asger Carlsen har fået en opgave, der ved næremere eftersyn, ikke er så langt fra hans egen karriere. Han har via forlaget Möral Books, fået jobbet som billedredaktør på en ny bog med billeder af den verdenskendte fotograf Arthur Felling, bedre kendt som Weegee ”The Famous”.
Asger Carlsen og Weegee har det til fælles at de begge startede deres fotografiske karrierer med at fotografere kriminalstof. Asger i Helsingør, hvor Helsingør Dagblad var aftageren, og Weegee på Down Town Manhattan i New York, mere om det område senere i artiklen.
Men her slutter sammenligningen af de to fotografer ikke. For efter mange år med politiradioen kørende i døgndrift, fortsatte de begge i nye retninger, Weegee kastede sig over det mere kulørte og flyttede til Hollywood, og Asger Carlsen flyttede til København hvor hans kunder hurtigt blev mere kommercielle. I dag er Asger Carlsens fotografi noget helt andet, for i dag lever han af sin kunst, der i nogen grad stammer fra fotografiet, men i langt større grad bliver bygget op i computeren.
Weegee havde også en hemmelig side, det er ikke så kendt at han lavede manipulationer af billeder i mørkekammeret, nogle af værkerne minder om noget af det som Asger Carlsen har beskæftiget sig med igennem de sidste mange år, og det er netop de værker som Möral Books har tænkt sig at udgive i et begrænset oplag.
Weegees første bog fra 1945 hed Naked City, den nye eksklusive bog som forlæggeren Aron Möral og Asger Carlsen arbejder med, kommer til at hedde Distorted City, og farverne på coveret minder en del om den tidligere bog.
For Asger Carlsen har det været en spændende rejse igennem Weegees arkiv hos ICP iført hvide handsker. ”Aron Möral havde sat en begrænsning på 48 timer til at finde de billeder der skulle med i bogen, men det var slet ikke nok for mig, så jeg startede med at bruge 14 dage på at lave en førsteudvælgelse blandt de ca. 80.000 billeder der var i arkivet” siger Asger Carlsen.
Og i løbet af arbejdsprocessen fandt Asger Carlsen endnu en lighed imellem ham selv og Weegee, ”Jeg kunne se på mange af billederne at de var taget i mit eget nabolag her i Chinatown, hvor jeg har boet i de sidste 10 år, og på et tidspunkt finder jeg ud af at Weegee har boet under 200 meter fra hvor jeg bor nu, lige ved det gamle politihovedkvarter i New York” siger Asger Carlsen og tilføjer ”vi forsøger om vi kan få lov til at holde bogreceptionen i en gammel gunshop, som ligger lige under den lejlighed som Weegee boede i.
Kunstbogen ”Distorted City” vil komme i et meget begrænset oplag, så det gælder om at være hurtig hvis man vil sikre sig en til samlingen. Bogen udkommer i juni måned.
Kommentarer
Gold historie Johnny-