Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Årets Sportsbillede Action

”Et fuldstændigt symbolsk billede på at have givet slip og være ved at tabe.”: Jeppe Bøje Nielsens MMA foto er Årets Sportsbillede Action.

åp

Jeppe Bøje Nielsen Mixed Martial Arts (MMA) er osse kendt under navnet ”Ultimate Fighting.”
Sporten er fortsat kontroversiel, fordi risikoen for at pådrage sig skader i hjernen er ret markant, uagtet at de forskellige MMA-forbund rundt om i verden har forsøgt at kommunikere, at sporten er mere sikker end for eksempel boksning. Røntgen-fotografering og CT-scanninger er en del af de procedurer, der skal sikre, at eventuelle skader kan behandles hurtigt.
Jim Wallhead og Yessin Ayari (ude af billedet) efter Ayari’s sejr.

Vinder: Jeppe Bøje Nielsen, Freelance. "Ultimate Fighting": ”Jeppe Bøje Nielsens foto af MMA-fighteren er både et portræt og et virkelig godt øjebliksbillede, som det klæder at være sort/hvid. Det bliver et næsten ikonisk billede af at være i kamp med sig selv, som man kan finde interessant uden at være interesseret i selve sportsgrenen. Det er fuldt muligt at læse mange ting i fotoet uden af have nogen kendskab til sporten. I sig selv bliver det et fuldstændigt symbolsk billede på at have givet slip og være ved at tabe. Denne mand er udtømt. Der er ikke for to øre mere i ham. Billedet er plukket fra en serie med mange fotos af brutalitet, testosteron og urkraft, der var indsendt i reportage-kategorien.”

Nomineret: Lars Møller, Freelance. ”Olympics Rio 2016”:

åp

Lars Møller Rio de Janeiro, Brasilien: Bryder Mark O. Madsen fra Danmark vinder sølv i græsk-romersk stil ved OL i Rio.

”Dette billede er bare det rigtige skud på det rigtige tidspunkt. Det er fra et af højdepunkterne under OL, dér, hvor man skulle være og et vigtigt, vigtigt foto at få med hjem. Lars Møller nagler den. Billedet er der teknisk, og det er perfekt framet. Han fanger bryderne i det øjeblik, hvor de nærmest svæver, og kun lige en hæl rører gulvet. Det er sport action i sin bedste form, og der er ikke en finger at sætte på det foto.”

Nomineret: Carsten Snejbjerg, Freelance. ”Malmbjerget”.

 

åp

Carsten Snejbjerg Eisenerz, østrig: Hyldet og frygtet som den ultimative test inden for off-road motorcykelræs står erzberg- rodeo øverst. Kulissen er den største jernmine i det centrale europa, Erzberg (Malmbjerget). Siden 1600-tallet er der fjernet mere end 230 millioner ton jernmalm herfra.
en deltager kører gennem et dybt vandhul på ruten under prologen. The Iron Road Prologue giver drama og action i sin reneste form. De 500 hurtigste kvalificerer sig til verdens hårdeste enduro-løb – Red Bull Hare Scramble.

”Stoflighed er det første, man tænker på, når man ser Carsten Snejbjergs billede, som er hentet fra en serie. Det ligner en overflade på Mars eller en sky, der står omkring motorcykelkøreren. Det larmer på en meget stille måde, og er taget på det helt rigtige tidspunkt: Sekundet før han bryder igennem skyen. På den måde opstår der en forventning. Der er noget uventet her, og det bliver et billede, som ikke er entydigt. Man skal selv gætte sig til, hvad der sker sekundet efter.”

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.