Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Årets Portræt

” Det kræver tid at kunne tage netop sådan et billede” og tid det havde han: Anders Rye Skjoldjensen har taget Årets Portræt.

åp

Anders Rye Skjoldjensen Overalt i den danske provins er tendensen tydelig: De unge kvinder flytter mod de større byer, mens mændene bliver tilbage i de mindre byer på landet.
Robert Storm Rasmussen er en af de unge mænd, som ikke kan se sig selv i en af de større danske byer.
”Da jeg gik i folkeskole herude, var der fire personer i klassen. Det var inklusive mig selv”, fortæller Robert på 18 år. ”Havet betyder utroligt meget for mig. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne tage en videregående uddannelse, da det ville kræve, at jeg skulle flytte til en større by, væk fra havet, og det ville jeg ikke kunne undvære”.

Vinder: Anders Rye Skjoldjensen, Fotojournaliststuderende Politiken. "Drengene fra Vestkysten: Portrættet er så stemningsmættet, at man nærmest kan høre Vesterhavet udenfor. Men det er selve tilstanden, man falder for i dette meget maleriske billede af Anders Rye Skjoldjensen. Den monumentale tilstand af væren. Af melankoli. Man har bare lyst til at blive ved med at betragte den unge mand, og portrættet vokser, jo mere man ser på det. En ung mand med livet foran sig. Det er samtidigt et meget åbent billede, hvor man får lov til at digte med uden at blive tvunget til en bestemt tolkning. Det kræver tid at kunne tage netop sådan et billede, for man skal have tilbragt en del tid sammen.”

Nomineret: Nanna Navntoft, Fotojournaliststuderende Politiken: "Rextur":

åp

Nanna Navntoft For at gøre sig fortjent til at blive kaldt gardere skal rekrutterne fra Den Kongelige Livgarde overleve fire dage i sko- ven med sult, afsavn og mange kilometers march med en tung rygsæk på ryggen. Det er den såkaldte Rextur. For de unge rekrutter er det en barsk indvielse i, hvad det vil sige at være soldat. Først efter disse dage i helvede får de overrakt det eftertragtede emblem, Rexmærket. Men ikke alle klarer den.

Fællesbillede af 1. kompagni, bestående af 1., 2. og 3. deling.

”Dette er et portræt af en dræbermaskine. De er ikke individer, men én enhed, en masse. Det er dybt fascinerende, og man kan se længe på det, fordi der er så mange enkeltheder, man kan gå ind i. Det er taget lidt skævt, fordi hærens egen fotograf tydeligvis står lige foran gruppen. Men han får et dårligere billede end Nanna Navntoft, som får nogle interessante og meget velfungerende diagonaler og kropsvinkler ind i sit foto. Det hele fungerer med linjerne langs gruppens yderkant og træerne bagved, og farveholdningen er fantastisk. Billedet er plukket ud af en serie og flyttet over i portræt, fordi det er så interessant.”

Nomineret: Chresten Emil Raben Bergh, JydskeVestkysten "Spiseforstyrrelse":

åp

Chresten Bergh Da Josefine var 13 år holdt hun op med at spise. Kun om onsdagen spiste hun. Pasta. 13 år, fire tvangsindlæggelser senere og 45 kg mindre er hun stadig i madens vold. Josefine har valgt at stå frem og fortælle om den spiseforstyrrelse, der har været hen- des følgesvend i halvdelen af hendes liv.

”Chresten Emil Raben Bergh har lavet et stærkt, fascinerende og frastødende portræt af en sygdom, som samtidig er fuld af værdighed. Det er smukt, selvom det gør ondt. Hun er skræmmende, men hun får lov at beholde hele sin værdighed. Dejligt, at det er fotograferet i farve, og der er mange fine detaljer, som man ser, fordi lyset ligger rigtigt. Billedet er på alle måder godt og meget professionelt lavet. Man kan ikke se væk fra det, og det er sjældent, det lykkes at skabe et fotografi af noget som dette, som man har lyst til at blive ved med at se på.”

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.