Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Årets Sportsbillede, Reportage 2017

Taget af Nikolai Linares, Freelance

åp

Lars Horn

Tyrefægter-drømme: Den næste generation: Quique, Danni og Emilio er 12 år og går til tyrefægtning. Kulturen omkring tyrefægtning er i disse år hårdt presset. Men selvom tyrefægtningens popularitet har været dalende de seneste år, så modtager tyrefægter- skolerne stadig nye elever.

En af de byer, der oplever, at der findes en kommende generation af tyrefægtere, er byen Almería i Sydspanien, som har 10 drenge i 12-årsalderen, der bruger flere af ugens dage på træning i Almerías arena.

Se alle vinderne her...

  • Nikolai Linares åp

  • Nikolai Linares åp

  • Nikolai Linares åp

  • Nikolai Linares åp

  • Nikolai Linares åp

  • Nikolai Linares åp

  • Nikolai Linares åp

  • Nikolai Linares åp

Juryen: Dette var en helt klar vinder lige fra det øjeblik, dommerne så den første gang. Den skilte sig ud fra mængden i en kategori, hvor der var mange gode serier. Juryen fik en klump i halsen og kunne mærke i hjertet, hvordan det er at være barn og opslugt af en sport, der fylder alt. Man fornemmer virkelig, at dette er disse børns liv, og selv tyren er en kalv. Serien er stringent og ualmindelig flot visuel med en filmisk æstetik, der førte dommerne tilbage i tiden til et ældre Spanien. Den er helt enkelt godt fotograferet, det gode håndværk står tydeligt frem, vi er med de rigtige steder, og fotografen rammer balancen mellem dramaet og det fint sanselige helt perfekt.

Nikolai Linares var også nominerede for serien ”Verdensmesteren fra Nordvest” og Sille Baltser Veilmark var nominerede for serien ”Enheden under vandet”.

Denne artikel indeholder fotografens billedtekster, redigeret af Flemming Sørensen, Irene Greves kommentarer fra juryen og er bearbejdet af Flemming Hansen og Johnny Frederiksen. Se alle billederne og meget mere tekst på årets udstilling og i det tilhørende katalog.

Kommentarer