Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Årets Sportsbillede, Action 2017

Taget af Casper Dalhoff, Jyllands-Posten

åp

Lars Horn

Tackle, tackle, tackle: Rugbykvindernes “Sevens-serie”: Der er meget stille på græsplænen. 14 kvinder står i kampformation over for hinanden. En af kvinderne er trådt et par skridt tilbage og står med den ovale bold i hænderne. Spændte står de 14 og kigger på hinanden – syv mod syv – på hver deres halvdel. Det er nu, at hjertet for alvor er på overarbejde og banker løs.

I det nu, bolden gribes, bliver alle tanker fra dagligdagen gemt bort. Et helt nyt univers opstår. Man gør alt helt instinktivt. Jagter bolden, der kun må kastes bagud til en medspiller og ellers løbes eller sparkes frem på banen. Kun den, der har kontrollen med bolden, må tackles. Og bliver det.

Se alle billederne her...

åp

Casper Dalhoff I det nu bolden gribes, bliver alle tanker fra dagligdagen gemt bort. Et helt nyt univers opstår. Man gør alt helt instinktivt. Jagter bolden, der kun må kastes bagud til en medspiller og ellers og løbes- eller sparkes frem på banen. Kun den, der har kontrollen med bolden, må tackles. Og bliver det.

Juryen: Der er drøn på handlingen i vinderbilledet, som er plukket fra en serie indsendt i Sports Reportage-kategorien. Dommerne kunne slet ikke stå for den action, der er i billedet af rugbykvinderne, som slås for bolden. Gestik, hænder, øjne, munde, hår, snot og mudder allevegne – alt fortæller om en sport, som ikke er for sjov. Vi er langt fra det polerede OL, og i stedet oplever vi en uhørt grad af kontakt. Det var især den vilde intensitet, der fik dommerne til at dvæle ved ansigterne. Billedet er skulpturelt og superflot komponeret, alle er ‘på’ og har fantastiske ansigtsudtryk, og hånd samt bagdel går fri af kanten. Juryen var også begejstret for hele serien, men da den ikke kunne vinde i reportage, og der kun kan nomineres et enkelt billede i denne kategori, rykkede billedet over i denne kategori og vandt.

Som vinder af Årets Sportsbillede, Action har Casper Dalhoff modtaget Jysk Fynske Mediers pris.

Tariq Mikkel Khan var nomineret for billedet ”EM: Danmark vinder semifinalen over Østrig” og Søren Bidstrup for billedet ”Rodeo”.

Denne artikel indeholder fotografens billedtekst, redigeret af Flemming Sørensen, Irene Greves kommentarer fra juryen og er bearbejdet af Flemming Hansen og Johnny Frederiksen. Se alle billederne og meget mere tekst på årets udstilling og i det tilhørende katalog.