Årets Reportage Udland

Vinder: Mads Nissen, Politiken. ”Håber over frygt – Colombias kamp for fred”.

”Mads Nissens vinderserie fra Colombia, er simpelthen fantastisk fotojournalistiske arbejde. Du kan ikke sætte en finger på hverken billederne eller teksterne. Det her er en fotograf med kæmpe ambitioner, som gerne vil fortælle en historie. Han har haft enestående adgang til et totalt lukket miljø og kommer hele vejen rundt, så serien bliver fuld af variationer og samtidig komplet. Det er godt håndværk, for det er ofte svært at få en fragmenteret historie til at hænge sammen, men det lykkedes her. Det er vildt at være med i præsidentens privatfly under en sikkerhedsbriefing og derefter stå i en FARC-guerillalejr og et kokainlaboratorium.”

Nomineret: Mikkel Hørlyck, Fotojournaliststuderende DMJX. "De forsømte"

”Man får en klump i halsen, når man ser Mikkel Hørlycks billeder fra Moldova. Det er en stærk og hjerteskærende historie, og gennem billedteksterne får man indblik i et liv på meget hårde vilkår. Fotojournalisten går virkelig ind i miljøet og har haft både respekt og tid til at lave historien ordentligt. For der er også kærlighed og omsorg i historien fra både forældre og de ansatte. Derfor fortæller den også noget om børnenes situation, hvor der ville have været håb, hvis der havde været nogle andre omstændigheder i landet. Så havde de måske haft en chance. Derfor bliver den meget empatisk og går lige i maven. Serien er også et godt eksempel på, hvad velvalgte og velskrevne tester kan gøre.”

Nomineret: Miriam Dalsgaard, Politiken. ”Illegale mexicanske immigranter”

”En af styrkerne ved Miriam Dalsgaards serie, er det grundliggende journalistiske valg: Hvis valgkampen handler om immigranter, så rejser vi ud og finder dem. Også i denne serie giver billedteksterne en ekstra dimension, der får billederne til at vokse. Det er desuden en god beslutning at vælge det lille sted, herberget, hvor vi kommer tæt på. Sceneskiftet fra politimanden til resten af serien fungerer rigtig godt. Det rørende billede af sønnen på et badge viser på en fin symbolsk vis, at intet grænsehegn kan skille immigranten fra sine børn. Fortællingen om den evige kamp, som vil fortsætte uanset, hvad en ny præsident har tænkt sig at gøre, er helt traditionelt fortalt. Men netop derfor bliver den til en fin klassisk reportage fra noget, der er blevet talt meget om.”