Årets Pressefoto skal forny sig
Der er lagt op til livlige uformelle debatter om fremtiden for Årets Pressefoto efter det officielle program på årets PF-konference. Forbundsformand Lars Lindskov nævnte i sin beretning på generalforsamlingen et behov for fornyelse, og konferencedeltagerne var ikke sene til at gribe lejligheden.
Første fredag i marts er ubetinget den største festdag for de danske fotojournalister. Det er dagen, hvor det afsløres, hvem der har vundet i de mange kategorier ved Årets Pressefoto, og hvem der får titlen som årets pressefotograf.
Men år for år deltager færre, og måske afspejler konkurrencen ikke længere de fleste fotografers arbejde. Bestyrelsen for Pressefotografforbundet er enige om, at der er behov for at forny Årets Pressefoto, ÅP. Det svære er at beslutte, hvordan det skal ske.
PF-formand Lars Lindskov nævnte i sin beretning ved generalforsamlingen forud for årets PF-konference, at forbundet ville tage initiativ til at holde en række møder om, hvordan ÅP skal udvikle sig fremover. Måske er kategorierne forkerte, måske er reglerne forældede, måske skal Årets Pressefoto åbnes for andre typer af fotografi.
“Forandringerne kommer ikke til at ske til næste ÅP, for vi har været udfordret af teknikken. Men jeg glæder mig til at diskutere mulighederne med jer. Efter marts,” sagde Lars Lindskov.
Men så længe ønsker de knap 200 deltagere i årets PF-konference ikke at vente. I debatten efter formandens beretning var flere af de tilstedeværende ivrige efter at komme i gang med diskussionerne med det samme.
“Hvorfor ikke gå i gang i dag, når vi nu er samlet så mange fra forbundet? Søren og Mads er her også,” sagde Emil Ryge og nikkede i retning mod Søren Pagter og Mads Greve fra fotojournalistuddannelsen på DMJX.
Den var bestyrelsesmedlem Joachim Adrian ikke sen til at gribe.
“Lad os da lave et bord i aften,” sagde han, og dermed er der lagt op til en livlig debat, som engagerer mange medlemmer, og som Lars Lindskov også lover, at der vil blive indkaldt til møder om, så mange flere får mulighed for at komme med deres tanker og ideer.
“Vi kan meget mere”
Joachim Adrian selv er blandt de ivrigste fortalere for at fornye Årets Pressefoto.
“Debatten har været oppe for nogle år siden, men da var der ikke rigtig stemning for det. Nu sker der noget, måske også fordi der kommer så mange unge ud nu, som arbejder på andre måder. Årets Pressefoto afspejler det helt klassiske ideal, men ikke længere hvad vi kan, og hvad vi arbejder med, for vi arbejder jo med fedt fotografi på så mange andre måder,” siger Joachim Adrian.
“Det fotografiske sprog ændrer sig på grund af de tekniske muligheder, og ikke mindst de unge fotograferer på helt andre måder end i den klassiske avistradition. Mange gange er det koncepter, som alligevel rummer nogle samfundskritiske elementer, og som vi i dag ikke rigtig kan få til at passe ind i kategorierne på Årets Pressefoto,” tilføjer han.
Joachim Adrian mener, at ÅP i højere grad skal være et tidsbillede og dermed også inkludere f.eks. det gode kommunikationsfotografi og det mere legende, hvor fotografiets muligheder virkelig prøves af.
Næstformand Flemming Hansen er på linje.
“Måske skal vi gøre åben klasse til en rigtig åben klasse, hvor der også er plads til mere avancerede måder at optage og efterbehandle på. Men det afgørende for mig er, at vi får stabiliseret eller helst øget antallet af deltagere, som har lyst til at diskutere og vise, hvad godt fotografi er,” siger han.
Troværdighed på spil
Det store dilemma er, hvordan pressefotografiet og de medier, som bringer billederne, kan holde den høje troværdighed, hvis en konkurrence som ÅP åbner for teknikker og måder at fortælle på, som afviger fra den forholdsvis puritanske linje, som ÅP har til fælles med blandt andet World Press Photo.
Joachim Adrian erkender, at det er et kernepunkt, ikke mindst i en tid hvor netop troværdighed er afgørende for medierne.
“Men måske behøver reglerne ikke at være de samme for alle kategorier. Og mediernes brugere er jo også vant til, at man på den ene side kan have et billede fra en krigssituation og på den næste et portræt, hvor både fotograf og den redigerende har leget med motivet og opsætningen,” siger han.
Debatten om netop ÅP efter formandsberetningen blev livlig, og flere medlemmer efterlyste, at forbundet bruger ÅP langt mere aktivt til at gøre opmærksom på, hvad det gode fotografi kan. At udstillingen i 2017 ikke nåede til Aarhus fik kritik fra flere, mens andre påpegede det pinlige i, at forbundets hjemmeside om ÅP er forældet og end ikke viser de vindende billeder.
Lars Lindskov lagde sig ned.
“Ja, det er pinligt, og vi gør noget ved det,” lovede han. Og afslørede, at PF nu arbejder på at få en aftale med Dokk1 i Aarhus om at udstille, fordi Aros har meldt fra.
“Hæng om nødvendigt fotografierne fra lygtepæle,” sagde Claus Bjørn.
“Udstillingen skal ud. Vi skal vise, at der er en grund til at hyre en fotograf, det må ikke bare blive en lukket fest for os selv.”
Kommentarer