Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Årets Pressefoto 2020: Åbning online

Kåringen af Årets Pressefoto er lige om hjørnet. På grund af forsamlingsforbuddet kan vi ikke afholde kåringen af Årets Pressefoto 2020 som vi plejer.

åp

Mikkel Berg Pedersen Årets Pressefoto 2019 i den Sorte Diamant, fredag den 6. marts 2020.

 Dommerdagene er gennemførte og vi arbejder på højtryk for at blive klar til at vise jer Årets Pressefoto 2020. Kåringen finder sted fredag den 7. maj i Den sorte Diamant i København. 

Selvom vi rigtig gerne ville invitere jer allesammen til at være med, kan vi grundet forsamlingsforbuddet kun invitere de nominerede, prisgivere og dommerne til at være fysisk tilstede. Alle andre kommer til at kunne følge med online, da kåringen bliver livestreamet via et link, der tilsendes alle medlemmer i ugen op til åbningen. 

Efter kåringen kommer udstillingen online og kataloget bliver traditionen tro sendt ud til alle medlemmer af Pressefotografforbundet, når det er klar fra trykkeriet. Vi har endnu noget finpudsning i forhold til visning af den fysiske udstilling.

Den kommer ikke til at hænge i Den Sorte Diamant i år grundet Covid-19 lukning og øvrige udstillinger i lokalerne. Til gengæld glæder vi os til, indenfor nærmeste fremtid, at kunne løfte sløret for hvor i landet man vil kunne se udstillingen på åbningsdagen. 

Alle nominerede får tilsendt en invitation med informationer om hvordan de kommer til at kunne deltage på dagen. 

Kommentarer